De vigtigste trends i 2020 for erhvervsdrivende

Find ud af hvad der er de vigtigste digitale tendenser for erhvervsdrivende i 2020

Er du selvstændig erhvervsdrivende, og vil du gerne sikre dig, at 2020 bliver et succesfuldt år for dig?

Så har jeg her samlet de absolut vigtigste trends til dig – skåret helt ind til benet – som kan være grundstenen for din online succes i det kommende år.

Jeg tager fat på 2 områder:

Google-annoncering
Facebook-annoncering

Og inden for hvert område deler jeg de 3 vigtigste tendenser, som du skal kende til. Jeg lover dig, at det bliver letforståeligt og kun lige præcis dét, der er relevant for dig, der driver en webshop eller har en hjemmeside, hvor du ønsker kundehenvendelser

Har du tid til at gå lidt mere i dybden med emnerne, kan du med fordel også læse konklusionen, hvor områderne bliver foldet ud og bundet sammen.

Lad os springe lige ud i det

Google-annoncering

2020 bliver året, hvor det bliver muligt at købe direkte gennem Google.

Google Shopping er allerede en af de mest rentable kanaler for de af vores kunder, der driver webshops, og tendensen de seneste år har været, at Google Shopping kampagner klarer sig stadig bedre og bedre end typiske søgeordskampagner.

Derfor er det også med stor spænding, at vi ser frem til, at Google udfordrer Amazon og nu vil samle al salget ét sted. I bund og grund er deres intention, at hjemmesideleddet bliver skåret fra, så der er færre steder, din målgruppe skal forbi.

Hvorfor er det godt for dig?
Hvert led i købsprocessen er forbundet med en risiko for, at kunden springer fra, fordi det fx er tidskrævende, kunden bliver forstyrret og lignende. Ved at gøre processen mere strømlinet, kommer der formentlig til at være kortere fra tanke til handling, da processen er hurtigere, og dermed er risikoen for, at din kunde falder fra også mindre.

Hvad skal du være opmærksom på?
Først og fremmest tror vi her hos Erhvervshjemmesider, at denne mulighed kommer til at være ufattelig populær, da online shopping nu bliver endnu mere bekvemmeligt. Derfor tror vi på, at det bliver en fremtidig forudsætning for at have succes online.

Det kommer dog også til at ændre den måde, vi laver markedsføring på. I dag er vi nemlig blandt andet afhængige af, at der er besøgende på din hjemmeside, som vi kan lave såkaldt retargeting-annoncer til. Det vil bare sige, at de bliver eksponeret for præcis det indhold, de har fundet interessant på din shop.

Når Google får udrullet denne opdatering til Google Shopping, så vurderer vi, at det vil betyde, at folk i langt højere grad køber dét, de bevidst har været på jagt efter. De kommer ikke rundt på din shop på samme måde, som før, og derfor kan en del af dit mersalg potentielt ryge. E-mailmarkedsføring er en af de kanaler, hvor pengene kommer flest gange igen. Undersøgelser har vist, at man gennemsnitligt får pengene 40 gange igen, men de bedste får pengene helt op til 80 gange igen. Facebook har længe tilbudt muligheden for at opsamle potentielle kunders e-mailadresser, og nu kommer muligheden også til Google.

Hvorfor er det godt for dig?
Google, Facebook og øvrige markedsføringskanaler justerer og ændrer konstant deres markedsføringsmuligheder, og det betyder, at dét, der er muligt i år, måske ikke er en mulighed næste år.

Én ting kan hverken Google eller Facebook dog røre, og det er de tilladelser, du har til at lave målrettet markedsføring til folk – altså blandt andet accepten til at modtage nyhedsbreve. Når Google nu tilbyder mulighed for at indsamle e-mailadresser på fx potentielle kunder, så bliver muligheden for at vinde kunderne (tilbage) dermed også større.

Hvad skal du være opmærksom på?
Husk at kontaktoplysninger kan bruges til meget mere end blot e-mailmarkedsføring. Du kan også indsamle tilladelser, der kan bruges til målrettet annoncering på fx Facebook, eller du kan indsamle telefonnumre på potentielle kunder – noget som er særligt relevant for dig, der driver en hel almindelig hjemmeside. Overskriften her er lidt forenklet. I bund og grund handler det om “cross device tracking”, og det er relevant for dig, der selv sidder med din markedsføring, eller som ønsker at have et indblik i din markedsføring.

Her på kontoret er det en af de opdateringer, vi er mest glade for, så derfor skal den selvfølgelig med på listen. Nu er det nemlig muligt i Google Analytics at opsamle på tværs af mobiler og computere.

Førhen blev jeg noteret som to forskellige personer, hvis jeg nu fx besøgte din side fra min telefon, og så senere besøgte den fra min computer.

Det var blandt andet uhensigtsmæssigt i forhold til at måle, hvilke medier der skabte det bedste salg. Det kan være, jeg klikkede ind på din side første gang fra en annonce på Pinterest, mens jeg anden gang klikkede ind på din side fra Google. I det tilfælde ville Google få al æren, selvom mit første møde med dig faktisk var gennem Pinterest.

Cross device tracking gør det meget nemmere at se, hvilke markedsføringskanaler der er rentable, og også hvordan medierne spiller sammen. Det er fortsat i en beta-udgave, men efter planen burde det blive udrullet i 2020.

Hvorfor er det godt for dig?
Uden cross device tracking er det umuligt at vide, hvordan ens markedsføringsindsatser spiller sammen – og særligt også hvilket afkast de enkelte giver. Ved at udnytte mulighederne i cross device tracking, så kan du altså placere dine markedsføringskroner helt rigtigt, så de skaber det størst muligt afkast for dig.

Hvad skal du være opmærksom på?
Muligheden findes allerede i en beta-udgave i Google Analytics, men er endnu ikke helt fri for små fejl. Derudover kræver det, at man er logget ind på sin Gmail på både sin mobil og i browseren på computeren, for at den kan måle korrekt. Resultaterne skal derfor stadigvæk ses som et pejlemærke, snarere end den hele sandhed.

Facebook-annoncering

Vi forventer alle i højere og højere grad, at brands er klar til at interagere med os på sociale platforme. Det kan være alt fra spørgsmål om produkter og levering til klager eller ros.

For efterhånden en del år siden introducerede Facebook automatiske robotter – det, der kaldes chatbots – der kan hjælpe med at tage den indledende dialog med kunden.

Amerikanske undersøgelser har vist, at 95 procent af forbrugerne ser chatbots som en ting, der hjælper med at øge kundeserviceniveauet, mens 47 procent ville købe noget gennem en chatbot. Da amerikanerne typisk får nye annonceringsmuligheder, før vi gør i Danmark, så er deres undersøgelser som regel et godt prej for, hvordan forbrugerne i Danmark kommer til at have det fremadrettet.

Hvorfor er det godt for dig?
Alt i forbindelse med en kundeproces, der kan automatiseres, skaber reelt set muligheden for, at du kan øge din omsætning, da du kan bruge din tid på andre elementer i forretningen. Derudover kan chatbots også være med til at øge kundeservice-oplevelsen, da chatbotten kan svare uanset tidspunkt, og svartiden er derfor ikke afhængig af, om du eller en kollega er online.

Hvad skal du være opmærksom på?
Chatbots kan være grobund for stor irritation, hvis de ikke tillader de rigtige svarmuligheder. Hvis dine chatbots er en blindgyde, risikerer du, at du taber kunder, så derfor er det afgørende, at du har en klar plan for, hvad du vil opnå med chatbotten.

Vi anbefaler, at du bruger den til mere simple forespørgsler fra kunderne eller i forbindelse med leadgenerering, hvor kunderne kan tage en del af købsrejsen ved hjælp af den, hvorefter de efterlader e-mail eller telefonnummer, og så kan du tage dem resten af købsrejsen. Hver dag året rundt bliver vi eksponeret for tusindvis af reklamer, og vi har alle efterhånden en klar forventning om, at de er relevante (og lettere interessante). Derfor er det yderst interessant, at Facebook i slutningen af 2019 åbnede for muligheden for at indsætte variabler i annoncer.

En variabel kunne fx være produktnavnet. Se fx denne annonce, som vi har lavet for vores kunde Militærbutikken.dk. Her ser annonceteksten således ud, når vi opbygger den:

Læg mærke til kassen “product.name Aa”. Det er en variabel, der fortæller Facebook, at den skal trække et produktnavn. I dette tilfælde er der tale om en retargeting-annonce. Altså en annonce målrettet alle, der har set en specifik vare hos Militærbutikken.dk.

I dette tilfælde har jeg set på en parkajakke, og derfor ser annoncen således ud, når jeg ser den:

Læg mærke til at kassen, hvor der før stod: “product.name Aa” nu er udskiftet med navnet på den parkajakke, jeg har kigget på, og derudover at det også er den parka, der vises med billede og direkte link under teksten.

Der er adskillige muligheder for at vælge forskellige variabler, så hele annonceteksten kan tilpasses lige præcis den person, der ser annoncen.

Hvorfor er det godt for dig?
Adskillige virksomheder kæmper om forbrugernes gunst, og derfor er det afgørende, at du evner at skille dig ud. En måde at gøre det på er ved blandt andet at lave fuldstændig skræddersyet kommunikation til din målgruppe, som netop denne mulighed tilbyder.

Hvad skal du være opmærksom på?
Det ligger næsten i ordet, at variabler har det med at variere en hel del, og dit produktkatalog opdateres helt sikkert jævnligt. Derfor følger der naturligvis også en vis risiko for fejl med, for det kan jo være, at produktet er udsolgt, forældet eller på anden vis bliver opdateret.

Brugen af variabler kræver med andre ord, at du har fagligheden til løbende at opdatere – eller at du får hjælp af et bureau som os, der kan sørge for korrekt opsætning og løbende opdatering. På både Facebook og Google er der fremragende muligheder for at lave markedsføring til personer, der enten bor i lokalområdet, eller som opholder sig der. Hvis du har en lokal forretning, eller hvis du fx er terapeut, håndværker eller driver en restaurant, så er dette muligheden, du skal gribe.

Google indtager en suveræn 1. plads, når det kommer til søgninger, men tendensen er, at Facebook også i højere og højere grad er en platform, hvor folk søger specifikt efter fx restauranter i området. Hvis du har en fysisk adresse, som du gerne vil have, kunder skal besøge, anbefaler vi derfor, at du har opsat annoncer, så du rammer alle i dit lokalområde.

Det kunne fx være annoncer målrettet alle personer, der opholder sig i dit lokalområde, men som ikke bor der. På den måde kan du lave en målrettet annonce, der har fokus på, at de kan opleve dit sted, mens de opholder sig i området. Du kan også vælge at køre annoncer ud udelukkende til personer, der har fast adresse i området og præsentere dig selv.

Hvorfor er det godt for dig?
Hvis du har en fysisk butik, er der grænser for, hvor lang en distance folk rejser for at besøge dig. Ved at lave lokationsbestemte annoncer, kan du undgå at skyde med spredehagl og kun ramme lige præcis de personer, der kunne tænkes at besøge din forretning.

Derudover er det også en fremragende muligheder for at brande dig selv som det lokale valg, hvis du laver annoncetekster og videoer, der netop i sin ordlyd udtrykker, at du er bevidst om, at du laver lokale annoncer.

Hvad skal du være opmærksom på?
Nogle personer kan føle sig overvåget, hvis du lægger for meget vægt på, at du ved, de bor i området. Ikke alle forstår at det er noget, der kører over Facebook, uden at du har adgang til at se personfølsomme oplysninger. Derfor anbefaler vi, at du har mere fokus på at skrive og snakke om dig selv, fremfor at udtrykke, at du ved de bor tæt på.

Konklusion

De seneste år har man været garanteret en vis succes, hvis bare man sørgede for at søgemaskineoptimere sine tekster, have annoncer på Google, der dukkede op, når folk søgte på ens produkter eller ydelser, og hvis man tilmed havde fx retargeting-annoncer på Facebook, så var lykken gjort

Tiderne på de digitale platforme har dog ændret sig. Stadig flere og flere virksomheder rykker deres indsats fra de analoge medier til de digitale. Samtidig er der en helt naturlig begrænsning for, hvor mange annoncer Google viser, når der søges, ligesom Facebook også kun viser et bestemt antal annoncer, når vi scroller ned gennem de seneste nyheder og opdateringer.

Hvis du ikke vil vises på de dårligste tidspunkter eller de sidste sider, så er der nu større krav til både dit budget, indholdet af dine annoncer samt din hjemmeside eller webshop, end vi har set tidligere.

Det ændrede billede er dog i bund og grund kun et udtryk for, hvordan din målgruppe har ændret sine digitale vaner. Vi er langt mere online end tidligere, og med det er også fulgt en kritisk sans over for annoncer, samt en fuldstændig vild eksponeringsandel af annoncer. Vi kan nærmest ikke længere bruge telefonen, uden at vi ser en annonce.

Mens målgruppen bliver stadig mere kritisk og opmærksom, handler det altså ikke længere om bare at lave annoncering, men om at lave den rigtige annoncering.

De senere år er spredehaglskommunikationen lige så stille lagt i graven, mens ‘omnichannel-markedsføring’ har vundet frem.

Omnichannel-markedsføring er kort sagt markedsføring, der har kunden i fokus. Det vil med andre ord sige, at uanset hvilken kanal kunden befinder sig på, så bliver kunden mødt med det samme, klare budskab.

Det er en fordel fordi:

✅ Du undgår at skabe støj på din egen linje – hvis du kommunikerer to produkter eller ydelser, hvilket skal kunden så vælge? Ofte bliver valget ingen af dem.
✅ Flere kunder ender med at købe, fordi indsatsen foregår på flere platforme, så budskabet påvirker dem i længere tid.
✅ Kunderne kommer til at føle sig mødt i øjenhøjde, og derfor får du nemmere ved at skabe loyale kundeforhold.

I bund og grund forventer mange kunder i dag, at du i en vis grad tænker omnichannel-markedsføring ind i dine kanaler, fordi markedsføringen ellers fremstår masseproduceret.

Mange af de nye tiltag vi ser på de forskellige medier, falder netop i ‘omnichannel-kategorien’. At Google tilbyder cross device tracking er et direkte resultat af, at også de anerkender, at købsrejsen finder sted på adskillige kanaler.

Ligeledes er Facebooks nye mulighed for at tilføje variabler til annoncerne og deres chatbots også nye muligheder for at lave endnu mere målrettet kommunikation til målgruppen.

I Danmark er omnichannel-markedsføring stadigvæk i sin spæde opstart hos mange virksomheder, så hvis du sørger for at være på forkant med de seks tiltag, der er nævnt her i indlægget, så er du et stort skridt tættere på at vinde kundernes gunst og få et succesfuldt 2020.

Godt nytår 

Samuel Glaes
Partner | CEO
sg@aveo.dk 70 40 40 50
Sidst opdateret:
04 / 10 / 2023
Marketing