Få et indblik i SEO-universet

Bliv klogere på SEO og dets mange muligheder

Søgemaskineoptimering, Google-optimering, søgeordsoptimering, kært barn har mange benævnelser.
SEO handler om at producere tekster, der er unikke og som skaber værdi for din virksomhed. Det handler om at få kunderne ind på dine landingssider i stedet for konkurrentens, hvorfor netop optimeret SEO-arbejde, der har de rigtige søgeord, den rigtige længde og det rette format er alfa omega, når kunderne søger på Google og lignende efter dig. Det der gør SEO til noget specielt, er at der er tale om organisk indhold, som kan skabe interesse, modsat Google Ads som er betalt indhold og reklame.

Optimering af min hjemmesides indhold – hvilke forbehold bør tages?

De fleste mennesker vil gerne selv skrive deres tekster og spare nogle penge, men det kræver et grundlæggende kendskab til SEO’s anvendelsesområder. Der er derfor en del faldgruber, hvis det ikke bliver udført i tide og professionelt med kvalitet for øje. Hvis man ikke er proaktiv og fokuseret nok selv, kan det sagtens betale sig at lade et professionelt webbureau stå for SEO-delen i forbindelse med en eventuel udarbejdelse af hjemmeside. Den tekst og det indhold som dit website rummer, er ekstremt vigtigt, hvis din målgruppe skal rammes og forblive interesseret. Er der for mange stavefejl, er opsætningen og kompositionerne helt hen i vejret og er der generelt manglende indhold, tager det ikke kunden mange sekunder at finde en anden udbyder. En professionel løsning vil koste flere penge i starten, men vil uden tvivl blive profitabelt på den lange bane og tjene sig selv hjem. Synlighed er altafgørende.
Uanset hvilken løsningsmodel du vælger, kan det være givtigt at have et rudimentært kendskab til søgemaskineoptimering. Både for din egen skyld, men i særdeleshed også når du snakker sammen med den virksomhed, som skal udføre dit website og håndtere dets tekster. Herunder følger fem gode råd og huskeregler, som gør dig klogere på, hvordan du kan arbejde med SEO-værktøjet selv.

Fem gode råd om SEO-værktøjet

1. Find ind til kernen af din profil og virksomhedsidentitet

For at skabe de bedste forudsætninger for at blive synlig i søgemaskinerne, skal dine nøgleord og kerneydelser være meget eksplicitte. Du skal finde ind til, hvordan din virksomhed differentierer sig. Det nytter ikke at være en virksomhed, der er bedst til alt inden for en given branche, hvis man ikke kan gøre nogle nedslag og finde ind til kernen af sine ydelser og/eller produkter. I stærkt konkurrenceprægede markeder er nøgleordene tit sammenlignelige. Derfor skal du have 110 % styr på, hvor dine styrker er og herefter kan du så begynde at udføre SEO-arbejdet.

2. Sørg for en rød tråd på hele sitet

Dine sidetitler, sidebeskrivelser og nøgleord skal være skarpe. Selve indholdet skal være af en vis kvalitetsmæssig standard, så Google og andre søgemaskiner tilgodeser websitet og ranker det højest muligt. Det er vigtigt at nøgleordene stemmer overens i alt fra Googles metatekst og overskrifter til hjemmesidens brødtekst og URL. Vælg derfor med omhu og skab kongruens!

3. Skab unikt indhold

En SEO-tekst skal helst være fra 250 ord og opefter. Hvis de er kortere, kan de blive overset og hvis de bliver for lange, så er der en risiko for at potentielle kunder fravælger dem. Indholdet skal være unikt på ALLE sider og skal helst adskille sig fra hinanden, så det ikke ligner duplikeret indhold. Det tjener hverken et godt formål i forhold til kunden eller søgemaskinerne – tværtimod.

4. Korrektur giver struktur

Når dit site efterhånden tager form og indholdet får den rette opmærksomhed, så sørg for guds skyld for, at der ikke er en overflod af sproglige- og grammatiske fejl. Se indad og vurdér om du selv har de egenskaber der skal til, når der skal skrives indhold. Selvom der måske kun er en håndfuld fejl her og der, så kan der i det store billede opstå tvivl om din hjemmesides kvalitet og professionalisme. Hvis du samarbejder med et webbureau, så hjælpes du naturligvis på rette vej, men står du på egen hånd må du ty til andre metoder. Måske har du en grammatikhaj i familien, der kan hjælpe dig.

5. Tænk i links og linkbuilding

Har du skrevet en tekst om et specifikt emne til din hjemmeside, som du gerne vil uddybe og eksplicitere i en anden blog eller artikel, så kan du begynde at indtænke linkstrukturen. Hvis du først får en interesseret læser og potentiel kunde til at læse én artikel, som fanger interessen, vil kunden øjensynligt være fristet til at klikke sig videre på lignende artikler på dit site. Det betyder at kundens tid på dit site optimeres, hvilket er noget Google har øje for. Det er en blåstempling af din hjemmesides kvalitet, hvis den kan holde på kunderne over en længere tidsperiode, og så øger det tilmed chancen for at kunden vælger din virksomhed frem for andre!

Når du er i fuld gang med at skrive dine SEO-tekster, så hav altid linkbuilding in mente. Linkbuilding handler i grove træk om at du og din virksomhed bliver linket til via andre sites. Det fungerer som en form for anbefaling af din hjemmeside og styrker derfor Googles placering af dig – og måske også kundernes. Du kan skrive gæsteblogindlæg på andre sites, hvor du måske har en faglig viden, som du deler ud af. Det kan så resultere i et link tilbage til din egen side, hvor interesserede kan læse dit indhold. Husk dog altid på at det skal være originale, unikke og velskrevne tekster, så du ikke straffes af Google, fordi indholdet findes flere steder.

Tag fat på professionelt webbureau og undgå fejltrin

Hvis du trods ovenstående finder det en smule svært at hitte rede i, hvordan du indarbejder SEO på dit website, kan du med fordel tage kontakt til et webbureau. ErhvervsHjemmesider.dk sørger for at alle tekniske SEO-foranstaltninger er intakte, samtidigt med at de tager dig i hånden igennem hele processen. Målet er at skabe online succes og det er ikke noget der sker over natten. Det kræver et samarbejde, hvor du og bureauet finder ind til kernen af din profil, skaber en hjemmeside med en flot visuel identitet og optimerer indhold, så det er originalt, unikt og søgemaskinevenligt. Webbureauet er med andre ord med til at skabe de bedste forudsætninger for din virksomheds synlighed, samtidigt med at du kan få en responsiv hjemmeside eller webshop, der understreger den professionelle identitet.

Vil du gerne vide endnu mere omkring SEO disciplinen og hvorfor den er så vigtigt, så læs vores artikel: Hvad er seo?

Kasper Rud
Head of Marketing
kr@aveo.dk 70 40 40 50
Sidst opdateret:
04 / 10 / 2023
SEO