5 effektive tips til flere henvendelser på din hjemmeside

Din hjemmeside er i mange tilfælde dine kunders første indtryk af din virksomhed. Netop derfor er din hjemmesides førtehåndsindtryk typisk altafgørende i forhold til hvorvidt du opnå succes med din markedsføring.

Her får du 5 konkrete tips til, hvordan du øger antallet af henvendelser via din wordpress hjemmeside. Dette er baseret på vores erfaring med over 1.100 hjemmesidecases de sidste 5 år.

Tip 1: Optimeret til smartphones og tablets (Mobilvenlig) 

Over 50% af dine potentielle nye kunder besøger din hjemmeside via deres mobile enheder, altså smartphones eller tablets. Derfor er det meget centralt at din hjemmeside er udarbejdet i et mobilvenligt design, således at hjemmesidens indhold og design indretter sig efter den måde din kunder tilgår dit site på.

Du kan tjekke om din hjemmeside er mobilvenlig HER .

Tip 2: Konkret indhold – Pas på med mængden af tekst

Du synes selv, at du har verdens mest spændende ydelser eller produkt – det er dog ikke sikkert at dine kunder deler den samme faglige entusiasme, som dig selv. Derfor er det helt centralt, at du sætter dig i din kunders sted, og sørger for at de kun bliver præsenteret for relevant og inddragende indhold.Brug billeder og inddragende overskrifter – samt en klar appel til kontakt. Undgå såkaldt ”wall of text” som er direkte medvirkende til øget frafald af potentielle kundehenvendelser.

Tip 3: Vær tilgængelig – Få en chat!

Vis dine kunder at du er tilgængelig! Tilgængelighed er én af de mest centrale værktøjer indenfor konverteringsoptimering af hjemmesider.

Benyt dig af synlige kontakt-informationer, for at gøre det lettere for dine kunder at tage kontakt til dig. Fortæl dine kunder at du sidder klar ved telefonen, eller pr. mail – så virker du mere nærværende.

En af de mest effektive værktøjer i jagten på nye kundehenvendelser er en chat-funktion. Her kommer du i direkte dialog med nye kunder, der er på din hjemmeside. I visse kundecases har vi oplevet en stigning i antallet af henvendelser på over 50%!

Tip 4: Lav en brugervenlig menustruktur

Kan dine kunder finde rundt på din hjemmeside? Med en konkret og overskuelig menustruktur giver du dine kunder mulighed for at få et hurtigt overblik over dine ydelser. På den måde kan dine kunder let finde frem til den information som du søger omkring din virksomhed.

Når du udarbejde din menustruktur skal du igen have kunden i fokus. Derfor er det vigtigt at du sætter dig i kundens sted ved at stille dig selv relevante spørgsmål såsom:

  • Hvilke spørgsmål stiller dine kunder typisk?
  • Hvad leder dine kunder efter? Dine ydelser, priser eller noget helt tredje?

Sørg samtidig for at din menu følger med ned, når dine besøgende ”scroller ned” på siden. Derved har de altid din menu ved hånden, hvis de mangler et overblik over sidens indhold.

Tip 5: Spor alt kundetrafik -> Optimér løbende

Dit arbejde med optimering af din hjemmeside stopper aldrig – desværre :-). Derfor er det meget vigtigt, at du sørger for at spore dine kunders adfærd på din hjemmeside, således at du hurtigt kan finde frem til relevante nøgletal ift. kundetrafik og generel adfærd på din hjemmeside.

Til formålet bør du få implementeret Google´s værktøj Google Analytics. Værktøjet giver dig et grundigt indblik i dine kunders adfærd på din hjemmeside. Med Google Analytics får du blandt indblik i følgende:

  • Hvor mange besøger din hjemmeside?
  • Hvor kommer dine besøgende fra? (Facebook, Google eller direkte)
  • Hvor lang tid er dine kunder på din hjemmeside?
  • Hvor mange af dine kunder falder fra din hjemmeside uden at læse videre?

Ovenstående data giver dig meget værdiskabende viden i forbindelse med at optimere din hjemmeside samt dine online aktiviteter.

Simon Børsting
Partner | Head of Clients
sb@aveo.dk 69 69 11 34
Sidst opdateret:
05 / 10 / 2023
Hjemmeside