Lær at skrive det optimale title tag

Dette blogindlæg er til dig, der er ny i SEO-verdenen, og som ønsker at skrive gode og fængende Title Tags, der skaber gode placeringer på Google samt øger chancen for flere besøgende på din hjemmeside eller webshop. Er du helt ny inden for SEO, kan du få et godt overblik over alle de faktorer du skal skrue på, når du skal optimere på din SEO i vores omfattende SEO guide.

Blogindlægget handler bl.a. om, hvordan du bedst sætter et Title Tag sammen, hvilken overvejelser du skal gøre dig, samt hvad du helt skal undgå.

Du ved det sikkert allerede godt, men når du arbejder med Title Tagget, kan du lige så godt skrive meta beskrivelsen også.

Hvis du søger hjælp til dine Title Tags, tekstarbejde eller generel SEO-arbejde, så kan du læse med her. Her bliver klogere på, hvordan du selv skriver optimale Title Tags.

Hvad er et Title Tag

Et Title Tag er den synlige overskrift, der vises, når man laver en Google-søgning. Et godt og fængende Title Tag er altafgørende for, hvor mange brugere der vælger at klikke ind og besøge din hjemmeside – samt om du overhovedet er synlig på Google.

Mere teknisk er Title Tagget et HTML-tag, der beskriver, hvad brugeren kan finde på den pågældende side. Af den grund er Title Tagget vigtigt for brugervenligheden, da det er overskriften af sidens indhold, som tiltrækker brugerne og deres kliks.

Men Title Tags er ikke kun vigtige i forbindelse med brugervenligheden. De har også en stor betydning for dit arbejde med SEO-placeringer og de sociale medier.

I denne artikel giver vi vores bedste råd til, hvordan du skriver et præcist og relevant Title Tag til din side. Helt konkret kommer vi ind på følgende

·   Hvorfor Title Tags er så vigtige

·   Hvor langt det skal være

·   Hvor ofte dit søgeord skal indgå

·   Hvordan opsætningen i et Title Tag bør være

Hvorfor er Title Tags så vigtige?

Title Tagget er din mulighed for at beskrive dit produkt eller landingsside kort og præcist.

Det har desuden en stor betydning for rangeringsfaktoren i SEO, da den også hjælper Google til at forstå, hvad siden handler om. Jo mere relevant det er for sidens indhold, desto bedre er det både i forhold til brugeroplevelsen og Google.

Samtidig er Title Tagget brugernes første indtryk af din side, og det er derfor vigtigt, at du særligt tænker over brugervenlighed og det visuelle udtryk, når du skal skrive det.

Hvor bliver mine Title Tags vist?

Vigtigheden af et velformuleret Title Tag bliver tydeligt, når vi ser på, hvor mange steder det egentlig bliver vist. Der er selvfølgelig selve Google søgningen, hvor dit Title Tag vil se sådan her ud.

Title Tagget vises også i browseren, hvilket gør det nemt og overskueligt for brugeren at adskille fanebladet med din side fra andre åbne faneblade på computeren. Dette er utroligt nyttigt til de brugere, der har mange faneblade åbne.

Holder man musen på fanebladet, vil hele Title Tagget fremgå.

På de sociale medier vil dit Title Tag vil også blive vist, hvis der laves link til den pågældende side. Eksemplet herunder er fra Facebook, hvor det bliver tydeligt, hvorfor det er meget vigtigt, at man laver det unikt og relevant.

Du kan vælge at ændre i dette preview, så du kan skrive en anden overskrift eller beskrivelse, der henvender sig til en mere specifik målgruppe. Dette kan du gøre ved hjælp af pluginnet Yoast SEO.

Vi har lavet en Yoast SEO guide, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal bruge pluginnet.

Title Tags på forskellige enheder  

I dag søger brugerne på mange forskellige enheder eks. computer, mobil og tablets. Din Title Tag vil se forskelligt ud alt efter, hvilken enhed der bruges til søgningen. Herunder vises det, hvordan den samme søgning ser anderledes ud, hvis du finder den på mobil eller computer.

Billede fra mobil

Billede fra Computer

Title Tagget ændrer sig på enhederne grundet forskellen på mængden af pixels. Det er derfor en god idé at undersøge, hvordan Title Tagget vil se ud, når søgningen vises på henholdsvis computer, mobil eller tablet.

Når Title Tagget ikke bliver vist på Google

Som nævnt er Title Tagget en af de helt store faktorer til, at brugerne klikker netop på din side og ikke konkurrenternes, og af den grund er det vigtigt, at det ser bedst muligt ud både visuelt og indholdsmæssigt.

Mange oplever, at de har lagt meget tid i deres Title Tag, men alligevel bliver der vist noget andet ved en Google søgning. Dette skyldes, at Google vurderer, hvor relevant det er for brugerens søgning. Er der noget mere relevant tekst på siden, der passer bedre til den specifikke søgning, så vil Google kunne trække dette tekst som Title Tag. Dette sker dog som oftest kun i metabeskrivelsen og ikke i Title Tagget.

Viser Google stadig dit gamle Title Tag, selvom du har rettet det til en unik tekst, så kan skyldes, at Google endnu ikke har indekseret siden, så eventuelle ændringer ikke er rettet.

Vil du gerne indeksere din side hurtigt, så kan du anmode om indeksering gennem Google Search Console.

Det optimale Title Tag

Der er flere ting, der skal tages højde for, når man ønsker at lave et optimalt Title Tag. Derfor har vi lavet en liste med de faktorer, som vi selv arbejder ud fra, når vi arbejder med Title Tags.

·   Det skal være unikt og passe til sidens indhold

·   Man skal hele tiden have brugervenligheden i tankerne

·   Det må maksimalt have 600 pixels eller en længde mellem 45-60 tegn

·   Søgeordet skal indgå minimum én gang, gerne så langt til venstre som muligt og maksimalt to gange.

·   Brug gerne ord, der opfordrer til handling som få, book, køb og bestil

·   Undgå brugen af punktum og komma til at adskille sætningerne.

Hvor langt skal et Title Tag være?

Gennem årene har det varieret, hvor lang overskriften må være. En tommelfingerregel siger, at den ikke må være mere end 600 pixels, men ofte bliver Title Tags i denne størrelse kortet af alligevel. Når dit Title Tag bliver kortet af, vil det se sådan her ud:

Der er ikke med sikkerhed et maksimum antal tegn, men vi anbefaler, at du holder dig til 45-60 tegn, så du undgår, at vigtige oplysninger ikke kommer med i titlen.

Da længden af overskriften primært afhænger af pixels, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på, hvor mange pixels det enkelte bogstav opkræver.

 Et stort ”M” fylder mere end et lille ”i”, og derfor skal du som hovedregel skrive ud fra guidelinen om de 600 pixels. De 600 pixels svarer så til et sted mellem 40-65 ord.

Vi anbefaler også her, at du igen tænker på brugervenligheden. Har dit Title Tag for mange svære ord, eller er det hele skrevet i versaler, så kan det have en betydning for, hvor mange der klikker sig ind på din hjemmeside, da overskriften er svær at læse. Det handler om at skabe interesse og overblik hos brugerne på ganske få sekunder. 

Har du svært ved at formulere en fængende tekst, så kan det være en god idé at overveje om en tekstforfatter skal skrive dine tekster. 

Hvordan bør opsætningen være?

Noget af det første, man skal undersøge i forbindelse med opsætningen af et Title Tag, er, hvilke søgeord der er relevante for dit produkt eller landingsside. Hvis du er i tvivl om det, så anbefaler vi, at du laver en søgeordsanalyse.

Med et relevant søgeord og en landingsside med relevant indhold øger du din chance for synlighed på Google markant.

Unikke titler

Med et unikt Title Tag på hver af dine sider øger du chancen for, at der kommer flere besøgende på din hjemmeside. Dette skyldes dels, at overskriften fanger brugernes opmærksomhed, samt at Google prioriterer at vise de sider, hvor der er overensstemmelse mellem Title Tagget og sidens indhold.

Vælger du at bruge det samme Title Tag på flere landingssider, så vil både de besøgende og Google have svært ved at skelne mellem siderne og deres relevans.

Har du utrolig mange landingssider, eller har du en webshop med et hav af produkter, så kan det virke helt uoverskueligt at skrive en overskrift til hver af disse. Her kan plugin’et Yoast SEO hjælpe dig med at lave et, mere eller mindre, unikt Title Tag til hver af dine produkter.

Et Title Tag med brug af Yoast SEO plugin kunne se sådan ud:

[Produkt Navn] – [Produkt Kategori] | [Firmanavn]

Vær dog opmærksom på længden her. Hvis dine produkter har lange navne, eller dit brandnavn er langt, så vil det blive forkortet.

Brug firmanavnet fornuftigt

Det kan være en god idé at bruge dit firmanavn i Title Tagget, hvis det giver mening – og hvornår gør det så det?

Hvis du har et forholdsvis kendt brand, som man forbinder med god service eller gode produkter, så vil dit firmanavn tilføje overskriften noget positivt.

Har du derimod en nystartet virksomhed eller et mindre kendt brand, så vil firmanavnet ofte tage pladsen fra andet vigtig tekst. Om firmanavnet skal indgå, bør være en vurderingssag, som tages stilling til, hver gang der oprettes et Title Tag.

Søgeordet bør stå først

Når brugeren får vist din side på Google, så skyldes det, at Google finder din side relevant i forhold til det pågældende søgeord. Det er derfor en god idé at sætte det valgte søgeord så langt til venstre som muligt, da det hurtigt fortæller både Google og brugeren, hvilket indhold de finder på siden.

Brug de rigtige tegn

Du har få sekunder til at fange brugernes opmærksomhed. Derfor er det vigtigt, at dit Title Tag er så læsevenligt som muligt.

Tænk derfor over, hvilke tegn du bruger i overskriften. Vi anbefaler ikke, at du bruger komma eller punktum til at adskille ordene, men derimod – eller |, der tydeligt adskiller ordene.

Derudover bør du overveje, hvorvidt du vil bruge specielle tegn som @, *, →, da Google muligvis fjerner disse tegn, når søgningen vises.

Eksempler på gode Title Tags

Har du ovenstående råd i tankerne, så vil du uden tvivl kunne skrive et godt Title Tag, der vil falde i både brugernes og Google smag.

Et godt Title Tag kunne eksempelvis se sådan ud:

Primær søgeord | Sekundære søgeord | Firmanavn

Det er dog ikke altid realistisk, at der er nok pixels til alle disse emner, og så er det vigtigt at prioritere det vigtigste først.

Her vises et eksempel på et godt Title Tag til henholdsvis en hjemmeside og en webshop.

Title Tag fra hjemmeside

Title Tag fra webshop

Hvor ofte skal dit søgeord indgå i Title Tagget?

Som nævnt er det vigtigt, at dit søgeord indgår. Men bruger du det for ofte, så kan det have en negativ virkning. Et overdrevet brug af søgeordet kaldes søgeordskannibalisme, og det er ikke noget, man skal stile efter.

Søgeordskannibalisme kunne se sådan ud

Køb sko – bedste sko her. Sko til salg.

Brug minimum dit søgeord en gang og maximalt to gange i Title Tagget for det bedste resultat. Husk dog på, at du har ganske få tegn til at fortælle dine brugere om dit produkt/side, så ordene er værdifulde.

Hvis du ønsker at rangere på flere søgeord end blot ét, så kan du inddrage både det primære og det sekundære søgeord i overskriften. Her skal du blot huske at skrive dit primære søgeord længst til venstre.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål eller til artiklens indhold, så er du velkommen til at kontakte os på kontakt@aveo.dk eller direkte på 70 40 40 50. Har du brug for hjælp til dine Title Tags, så hjælper vi også gerne med det. Vi har mange års erfaring inden for online marketing, så du og din virksomhed er i trygge hænder hos os.

FAQ

 Hvad er et title tag

Et title tag er den overskrift der står ud for et søgeresultat på Google. Det er som oftest blå og med større skrift. Det er det første dine potentielle kunder ser, når de ser på et søgeresultat fra dig.

 Hvad skal en title indeholde?

Der er ikke én regel for et title tag, men det er en rangeringsfaktor for Google, så du skal sørge for at have dit hovedsøgeord inkluderet i titlen. Du skal også huske, at tænke på dine potentielle brugere – Hvad vil få dem til at klikke på netop din søgning i blandt de 9 andre resultater plus annoncer?

 Er der nogen bestemt længde jeg skal gå efter?

Ja – Et title tag kan ende med at blive cuttet af, hvis du skriver det for langt. Vi plejer at anbefale man holder sig inden for 60 tegn (Google går som standard ikke efter tegn, men derimod pixel længde), så er du ret så sikker på, at du holder dig inden for max. Derudover er du også sikker på, at din title ikke bliver set som ufuldstændig og derved bliver skrevet om.

 Min title bliver ikke vist, hvad gør jeg?

Hvis du er helt sikker på, at du har skrevet den rigtig og Google har taget fat i den title du har skrevet, så er det enten fordi Google finder den ikke tilstrækkelig til den søgning (har du husket dit hovedsøgeord i titlen?) eller også er der bare ikke meget at gøre – Google er begyndt stille og roligt at skrive flere og flere titler om. De seneste studier viser, at op til 60% af alle titler er omskrevet af Google.

Anders Bjørn
Team Leader | SEM Specialist
abj@aveo.dk 70 40 40 50
Sidst opdateret:
05 / 10 / 2023
SEO