Black Friday er lige om hjørnet, og hvis du skal have succes, skal du allerede igang nu…
Jeg har skrevet 7 helt konkrete råd til, hvordan du kan få succes – og hvis du vil have del i successen, kan jeg kun anbefale dig, at du allerede nu får lagt en strategi for Black Friday.
Start allerede nu. At få succes med Black Friday afhænger i høj grad af to parametre:
- Du skal have det rigtige produkt / de rigtige produkter
- Du skal skabe trafik til din hjemmeside
… “de rigtige produkter” – egner alle produkter sig ikke?
Hvis du har en webshop, egner alle produkter sig naturligvis, men overvej om du har lyst til at det skal gælde alle produkter?
- Kan du skabe mere opmærksomhed og interesse, hvis det kun gælder enkelte produkter?
- Eller kan du måske samle dine produkter i én samlet pakke, så folk køber adskillige produkter til en god pris?
Hvis du sælger kameraudstyr, kan du fx samle kamera, stativ, ekstra linse og så videre til én samlet pris. Dermed kan du få en større omsætning, og du kan minimere dit potentielle tab i omsætning i forbindelse med de gode rabatter.
Indsaml e-mailadresser og vær ét skridt foran. Det er ingen hemmelighed, at man som erhvervsdrivende ikke nødvendigvis tjener særlig godt på Black Friday, så hvad er idéen egentlig lige med at deltage?
Sidder du med de overvejelser, så bliver du rigtig glad for dette råd.
Mit allerbedste råd er nemlig, at du skal indsamle e-mailadresser fra dine besøgende samt via annoncering på Facebook
Helt lavpraktisk fungerer det sådan, at du allerede nu begynder at opsamle e-mailadresser, hvor du løbende kan løfte sløret for, hvilke tilbud der venter til Black Friday.
På den måde kan du rent psykologisk øge folks lyst til at placere ordren hos dig, og dernæst kan du fastholde dem som kunder hos dig.
Når Black Friday går i gang, kan du fx:
- Sende dem en mail, når tilbuddene starter
- Sende dem mails efterhånden som varer bliver udsolgt – igen så du øger deres lyst til at købe
- Lave et automatiseret mersalg med fokus på, at de nu har købt X, og at Y vil passe godt til – derefter kan du gøre det nemt for dem at tilføje netop vare Y til bestillingen, så kunden ender med at købe 2 varer, i stedet for kun én.
Men det bliver faktisk endnu mere snedigt…
Når Black Friday er ovre, kan du sidde med en følelse af, at du måske har solgt rigtig meget, men at din fortjeneste har været minimal. Det er en kamel, som de fleste erhvervsdrivende må sluge.
Men det er her, at alle de e-mails, du har opsamlet, kommer i spil.
Når Black Friday er ovre, har du nu et direkte talerør til alle, der tilmeldte sig nyhedsbrevet, og dermed kan du på sigt sælge endnu mere
Når man snakker Black Friday er det nemlig kundens livstidsværdi, du skal have fokus på.
Undersøgelser viser, at e-mailmarkedsføring i snit giver pengene 40 gange igen, og det skyldes i særlig grad, at e-mailmarkedsføring er en billig kanal, og dernæst at du lander direkte i folks indbakke, og nærmest ikke kan undgå opmærksomhed.
Derfor bør du se Black Friday som et middel til at vinde kunder, der ikke tidligere har handlet i din webshop, og som du kan gøre til tilbagevendende kunder.
Få succes med Facebook-annoncering. Nu handlede forrige råd om, at du skulle indsamle folks e-mailadresser – og det er noget, du blandt andet kan gøre ved hjælp af en pop-up på din hjemmeside.
Men samtidig skrev jeg også, at du skulle bruge Black Friday til at nå helt nye personer, der ingen kendskabsgrad har, og det kan du selvfølgelig ikke opnå via din egen hjemmeside.
Det er her, Facebook-annoncering kommer ind i billedet.
På Facebook er det muligt at køre det, der hedder “lead ads”, hvor du direkte via Facebook kan opsamle mailadresser på folk.
Mulighederne er mange, men du kan blandt andet lave annoncer målrettet folk, der:
- Ligner dine eksisterende besøgende/kunder i meget høj grad
- Ejer lokale virksomheder, såfremt du har produkter, der i særlig grad egner sig til dem (det kunne være vinsmagninger og lignende)
- Tidligere har set den specifikke vare – men ikke købt den
… og muligheder er mange, mange flere.
Det særlige ved Facebook er, at du efterfølgende også kan lave målrettet annoncering til alle, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet, så du til selve Black Friday kan lave annoncer, der bakker op om det, du skriver i nyhedsbrevet til folk.
Når nyhedsbreve er bakket op af Facebook-annoncering er vores erfaring, at man generelt får en langt højere åbningsrate og dermed øget salg.
Gå i gang inden priserne stiger. Sidder du og tænker, at Facebook-annoncering og e-mailmarkedsføring er lidt af en mundfuld at kaste dig ud i? Så kommer der lige en gulerod til dig her:
Annonceringspriserne stiger i voldsom grad jo tættere, vi kommer på Black Friday.
Derfor er der massive penge at spare, hvis du starter din annoncering i god tid.
Ved at gøre det, slipper du for at skyde med spredehagl i ugerne op til – og dermed spilde mange penge på at ramme folk, der aldrig vil købe hos dig.
Dernæst kan du i ugen op til nøjes med kun at annoncere til dem, der har tilkendegivet, at de er klar til at købe hos dig (via deres tilmelding til nyhedsbrevet).
Starter du din annoncering allerede nu, kan du altså ikke bare opsamle e-mailadresser på folk, du kan sælge til igen og igen – du kan også indsamle dem til en væsentlig lavere pris, end du vil kunne lave “klik til link”-annoncer til i ugen/ugerne op til.
Lav en specifik landingsside til Black Friday. Den naturlige vej til at finde gode tilbud til Black Friday går gennem Google-søgninger. Ved at lave en landingsside*, der er tilpasset dine tilbud til Black Friday øger du dine chancer for at blive fundet i Google-søgninger, og dermed kan du også udnytte det rent psykologisk.
En landingsside kan fx bestå af en nedtællingsbar, der tæller ned til, at dine gode tilbud begynder.
Du kan også annoncere, at du løbende vil løfte sløret for dine tilbud på netop denne side, så du øger mængden af trafik på din hjemmeside – og du øger folks lyst til at købe hos dig.
Det kan fx foregå på måden, hvor du dag for dag eller uge for uge tilføjer et nyt produkt til siden.
Hvis du er rigtig ambitiøs, kan du også lave:
- Et virtuelt skrabelod, hvor folk løbende kan skrabe og få vist, hvilke produkter, der kommer på tilbud
- Et mørklagt billede med alle produkter, der er på tilbud, hvor du dag for dag gør billedet mere og mere tydeligt
Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser, men uanset hvilken løsning du går med, er det et stærkt virkemiddel til at fastholde (og øge) folks interesse for dine produkter.
*En landingsside er den side på din hjemmeside/webshop, som folk lander ind på, når de klikker på dit link.
Send en rabatkupon med varen. Som jeg skrev tidligere, så er det muligvis kun begrænset, hvad du reelt set tjener til Black Friday. Den virkelige værdi skal findes i, at kunderne vender tilbage til dig og køber igen og igen.
Black Friday falder i år (2019) den 29. november, og dermed følger julegaveindkøbene i ugerne efter.
Hvad end du sender et fysisk produkt ud til kunden, en mail med produkt at downloade eller noget helt tredje, kan du med fordel vedlægge en rabatkupon, der gælder i hele december.
På den måde øger du sandsynligheden for, at kunden får lyst til at købe en julegave hos dig – og vælger kunden at undlade at benytte sig af rabatkuponen, er der intet tabt for dig.
Overvej om du kan:
- Give en god procentrabat på alle dine varer/ydelser
- Give en rabat på et specifikt produkt
- Give en gratis vare med, hvis personen køber hos dig i december
Ved at gøre det er du allerede et skridt tættere på at vinde kunden tilbage igen [/bsf-info-box][bsf-info-box icon=”icomoon-numbers-32×32-number17″ icon_size=”50″ icon_color=”#3a6ba5″ title=”Aktiver dine tidligere købere/besøgende”]Rigtig mange af rådene har handlet om, hvordan du kan aktivere nye kunder til at købe hos dig…
Du skal dog ikke glemme, at du også skal aktivere de personer, der allerede (jævnligt) handler hos dig.
Har du fx en Facebook Pixel kan du lave markedsføring målrettet alle, der:
- Tidligere har besøgt din hjemmeside
- Tidligere har købt en vare
Med andre ord kan du altså genaktivere dem, så de vender tilbage og placerer ordren hos dig – og såfremt de har været tilfredse med din service, er det naturligvis billigere at få tilfredse kunder til at købe hos dig igen, end det er at få helt nye personer til at købe hos dig. Går du i gang allerede nu, er du et godt skridt foran dine konkurrenter, og du øger sandsynligheden for, at du får en succesfuld Black Friday
God fornøjelse!