Webtilgængelighed sikrer, at websites er brugbare for alle, inkl. personer med handicap. Det indebærer tilpasninger som brug af korrekt HTML for skærmlæsere, høj farvekontrast og tastaturnavigation. Overholdelse af standarder som WCAG er centralt for at opnå en inkluderende digital oplevelse.
På denne side kommer vi omkring nedenstående punkter:
Hvad er webtilgængelighed?
Hvad skal der til for at sikre webtilgængelighed?
Lovkrav vedr. webtilgængelighed
Sådan kan vi hjælpe dig med webtilgængelighed
Hvad er webtilgængelighed?
Helt simpelt handler webtilgængelighed om at gøre websites, apps osv. mere brugbare for alle – inkl. personer med handicap. Det handler i al sin enkelthed om, at alle med et synshandicap, hørenedsættelse, bevægelsesbegrænsning, kognitive udfordringer eller andre funktionsnedsættelser også kan navigere, forstå og interagere med indholdet.
Hvad skal der til for at sikre webtilgængelighed?
For at sikre webtilgængelighed bør du overholde WCAG (Web Content Accessibility Guidelines), der er bygget op om fire grundlæggende principper, som er følgende:
Opfattelighed
Anvendelighed
Forståelighed
Robusthed
1
Opfattelighed
Det handler om, at indholdet skal være let forståeligt. Det vil sige, at uanset forudsætninger skal en bruger kunne tage al information ind. Her gælder det fx, at der er:
alt-tekst på billeder
undertekster på videoer
lydoptagelser med en skriftlig udgave
klar kontrast i farver på knapper.
2
Anvendelighed
Det handler om at gøre websteder og apps nemmere og mere effektive at bruge. Navigationen skal være logisk og intuitiv. Her gælder det fx, at:
brugeren nemt kan justere visningen på sitet
der ikke sker pludselige ændringer i indholdet.
3
Forståelighed
Brugerne skal nemt kunne forstå både indholdet og funktionerne på sitet. Derfor skal siden:
samarbejde med hjælpemidler som skærmlæsere og andre assistive teknologier
have klare og læsbare tekster
have korrekte overskriftstyper (H1, H2, H3)
præsentere indholdet på en forudsigelig måde
gøre det nemt for brugeren at undgå og rette fejl
4
Robusthed
Her handler det om, at webstedet skal fungere stabilt for alle brugere, uanset hvilket hjælpemiddel de benytter.
Lovkrav vedrørende webtilgængelighed
I EU og Danmark skal alle offentlige hjemmesider overholde WCAG, som sikrer, at alle borgere kan få den information, de søger, uanset hvad. Fra d. 28. juni 2025 gælder den nye lov om webtilgængelighed. Loven gælder bl.a. webshops. Dog er det vigtigt at understrege, at mikrovirksomheder er undtaget. Her beskrives mikrovirksomhederne, der ikke er inkluderet i den lov, som:
Virksomheder under 10 ansatte
En årlig omsætning på under 2 mio. Euro eller en samlet årlig balance på under 2 mio. Euro,
Derudover kan virksomheder søge om fritagelse, hvis der er uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med at leve op til kravene.
Sådan kan vi hjælpe dig
Hos Aveo vil vi meget gerne hjælpe din virksomhed med webtilgængelighed. Da vi ikke kan stå for det juridiske, beder vi dig først og fremmest om at få hjælp fra en ekstern konsulent, der kan udarbejde en rapport over, hvilke tiltag der konkret skal foretages på siden.
Det er denne rapport, vi arbejder ud fra, da den beskriver de mangler, dit site har, og de forbedringer, vi muligvis kan implementere for dig. Når justeringerne er foretaget, skal den eksterne konsulent også bistå med at udarbejde en tilgængelighedserklæring.
Du behøver ikke at købe et langt samarbejde hos os. Vores support estimerer, hvor lang tid opgaven vil tage, og derefter får du et klippekort til den estimerede tid, det vil tage.
Hvis du er interesseret i at få vores hjælp til at gøre din hjemmeside eller webshop webtilgængelig, kan du kontakte os på tlf. 70 40 40 50.