Aveo ApS er fusioneret med Auxo ApS og CVR-nr er ændret til 34877939. Der sker ingen ændring med eksisterende aftaler

Garnspecialisten

Garnspecialisten skaber fokus på bæredygtighed gennem sin digitale tilstedeværelse

ROAS

5.73

Omsætningsandel fra Online Marketing

56 %

Tilmeldinger til nyhedsbrev i 2022

12.893

Aveo stod for:

Firmanavn:

Garnspecialisten

Kontaktperson:

Zuzana Obel

Lokation:

Online & Fysisk Butik

Størrelse:

7 medarbejdere

Service/produkt:

Garn af restpartier fra tekstilindustrien og garntilbehør

Hjemmeside:

Hvem er Garnspecialisten?

Garnspecialisten sælger et særligt udvalg af lækkert garn i et væld af flotte farver til hhv. det danske, norske og svenske marked. For tre år siden valgte de at udvide deres forretning med en webshop, som skulle gøre det lettere for deres kunder at købe kvalitetsgarn. Det var også den perfekte måde til at skabe større bevidsthed om det enorme garnspild, der finder sted i tekstilproduktionen. Garnspecialisten opkøber nemlig udelukkende restpartier af garn, som ellers med tiden var blevet kasseret – på den måde bidrager de altså til at ”redde garnet” og skåne miljøet.
Bag ved garnhylderne sidder syv medarbejdere, som har en fælles mission om at give garn et langt, nyt liv i hænderne på deres kunder. De har derfor altid smukke garner i fantastisk kvalitet på deres webshop.

Ny webshop med fokus på virksomhedens visuelle identitet

Da Garnspecialisten kom til Aveo for tre år siden, var det først og fremmest for at få hjælp til at lave en online løsning til deres forretning. Dette resulterede i en webshop, som byder deres kunder på et særligt udvalg af kvalitetsgarn. Webshoppen skulle have et æstetisk flot design, som afspejlede Garnspecialistens identitet og adskilte sig fra konkurrenterne. Derudover var det vigtigt at skabe en brugervenlig navigation, så kunderne hurtigt kunne finde frem til det garn, de søger efter.
”Det giver mening at have det hele samlet under ét tag, og Aveo var rigtig stærk både teknisk og på markedsføringsfronten, så det var nemt og naturligt at vælge Aveo.”
– Zuzana Obel, Virksomhedsejer
Efterfølgende var det Aveos opgave at skabe et fundament for Garnspecialistens digitale tilstedeværelse. Første mål var derfor at øge brandbevidstheden på sociale medier for at sætte gang i onlinesalget. Det skulle ske gennem en skræddersyet marketingindsats med fokus på Garnspecialistens værdier og kvalitetsprodukter.

Professionel webshop-løsning og målrettede marketingsindsatser

For at sammensætte den perfekte løsning til Garnspecialisten startede vi med at afholde et møde med henblik på at få en større indsigt i deres ønsker og behov. Det resulterede i en målrettet strategi med fokus på at skabe et solidt, digitalt fundament gennem en ny webshop og efterfølgende specialiseret markedsføring. Hos Aveo startede vi altså med at skræddersy en professionel webshop, som omfavnede alle Garnspecialistens ønsker.
”Aveo har lavet vores webshop for ca. tre år siden. Jeg synes, den er virkelig fed, flot og meget anderledes. Den afspejler den forretning, som vi driver.”
– Zuzana Obel, Virksomhedsejer
Efter lanceringen af den nye webshop vurderede vi i samarbejde med Garnspecialisten, at det ville være fordelagtigt at koble både Meta Ads og Google Ads på samarbejdsaftalen. Ved at øge synligheden på de forskellige platforme vil Garnspecialisten nemlig kunne nå ud til flere potentielle kunder og dermed øge trafikken på webshoppen. Hos Aveo har vi et kompetent hold af marketingspecialister, der varetager koordinering af relevante kampagner og tiltag på både webshoppen og sociale medier.

Målrettet markedsføring står for over halvdelen af omsætningen

I dag er det blevet en stor trend at strikke og hækle, hvilket har skabt gyldne dage for garnfirmaer. Det har dog også medført en stigende konkurrence, som gør det endnu sværere for den enkelte forretning at skille sig ud. Vi er derfor utrolig stolte over at vise resultatet af vores samarbejde med Garnspecialisten.
Vi har overordnet set haft fokus på at skalere markedsføringsindsatserne med henblik på at øge både salg og trafik og dermed intensivere væksten. Det kommer bl.a. til udtryk gennem høje eksponeringer og en stigning i konverteringer skabt af annoncerne på tværs af Google og Meta.
Garnspecialisten mærker da også selv udbyttet af den øgede, digitale tilstedeværelse:
”Vi har haft en markedsføringsaftale både på SoMe og Google, og det har fungeret udmærket. Mere end halvdelen af vores omsætning kommer fra disse salgskanaler.”
– Zuzana Obel, Virksomhedsejer
Garnspecialisten har desuden en Hosting og Support-aftale hos Aveo. Her hjælper vores specialister med at sikre, at webshoppen kører og kan håndtere de mange ordrer, der løbende kommer ind. Derudover udveksler vi forslag til, hvordan vi kan forbedre webshoppen med nye opdateringer og styrke Garnspecialistens online salg.
”Jeg har været sindssygt glad for vores samarbejde med Aveo. Jeg betragter ikke Aveo som en leverandør, men som partner, jeg kan sparre med. Aveo, i min optik, leverer ikke bare en webshop og et par Facebook-annoncer, men kigger i det hele taget i den overordnede strategi, og hvordan de kan hjælpe med at gennemføre den online.”
– Zuzana Obel, Virksomhedsejer

Det grafiske resultat

”Det fedeste ved samarbejdet var, at vi har fået tilbudt vores egne specialister, som vi kan ringe til og sparre med, og som altid er der kun for os. Vi kender dem også ved navne.”

– Zuzana Obel, Virksomhedsejer