For at nå opgaven om at lave en hjemmeside, som repræsenterede den tryghed og varme, Gaia Krisecenter udstråler, blev der brugt tid på dialogen i samarbejdet for at lære de 3 stiftere at kende og forstå deres motivation for krisecenteret.
I samarbejdet udarbejdede Web Design Specialisten herefter en hjemmeside, som var i overensstemmelse med den røde tråd, der er i krisecenteret, i form af farver, design, indhold og information. Alt sammen for at udtrykke det ønskede budskab og skabe den trygge stemning, som var meget vigtig for stifterne bag Gaia Krisecenter. Undervejs har der været en tæt dialog mellem Gaia Krisecenter og Web Design Specialisten, så alle parter var opdaterede på, hvordan resultatet skulle ende ud.
”Jeg synes, at vi har følt os rigtig godt hjulpet hele vejen igennem. Og jeg synes, at det budskab, der var vigtigt for os at få igennem på hjemmesiden, er lykkes rigtig, rigtig fint”
– Anita Lund Clausen, Daglig Leder & Medstifter
Herefter blev der lagt kræfter i en specialiseret SEO-indsats, hvor målsætningen var at få topplaceringer på Google med søgeord, som var relevante for kvinder, der har brug for hjælp, samt for pårørende og fagfolk. Det blev gjort ved at opsætte en SEO-venlig struktur over informationssiderne sammen med en optimeret on-page SEO- og Google-profil. Resultatet er en alsidig linkprofil, som styrker værdien og domænet.