Aveo ApS er fusioneret med Auxo ApS og CVR-nr er ændret til 34877939. Der sker ingen ændring med eksisterende aftaler

Advokat & familie

Advokat & familie bruger deres online tilstedeværelse til at hjælpe familier

Aveo stod for:

Firmanavn:

Advokat & familie

Kontaktperson:

Tine Hessner Prip

Lokation:

København

Størrelse:

2 ansatte

Service/produkt:

Advokathus med speciale i forældreansvarssager og straffesager

Hjemmeside:

Hvem er advokat & familie?

Advokat & Familie yder juridisk bistand inden for forældreansvarssager. Advokat & Familie er dedikeret til at hjælpe forældre, som står i svære situationer omkring forældremyndighed, samvær og barnets rettigheder. Hos Advokat & Familie bliver der lagt vægt på at skabe et trygt og professionelt miljø, hvor klienterne kan føle sig hørt og støttet, uanset hvor kompleks deres sag måtte være.

Advokat & Familie blev i 2018 stiftet af Tine Hessner Prip. Tine har over 20 års erfaring med forældreansvarssager og har ved siden af sit arbejde som familieadvokat også udført bestyrelsesarbejde for kvindekrisecentre.
Det lille advokatkontor blev i 2024 udvidet med en ny partner, nemlig Pernille Lauritsen. Pernille har over 10 års erfaring med forældreansvarssager. Derudover har Pernille tidligere været ansat i politiet, hvor hun blandt andet har undervist i civilretlige emner på Politiskolen.

Ny hjemmeside med Google for øje

En afgørende del af samarbejdet med Advokat & Familie var at skabe en hjemmeside, der både fremstår professionel og imødekommende, samtidig med at den er optimeret til Google. Indehaveren, Tine Hessner Prip, tog kontakt til Aveo for at høre om de muligheder, vi kunne tilbyde.

“Samarbejdet med Aveo startede tilbage i 2018 i forbindelse med, at det lille advokatfirma skulle have en ny hjemmeside, fordi den hjemmeside, vi havde på daværende tidspunkt, den passede ikke så godt til Google, og den fungerede ikke rigtig på mobiltelefonen osv., så der skulle laves lidt mere, der var lidt mere kompatibelt med Google og markedsføring.”

– Tine Hessner Prip, Stifter af Advokat & familie

I dag er en god hjemmeside ikke kun et digitalt visitkort – den skal også være nem at finde og tiltrække relevante besøgende. Derfor var det vigtigt for både Aveo og Advokat & Familie, at der blev bygget en hjemmeside, der var optimeret fra starten.

I samarbejde med Tine udarbejdede en af vores webdesignspecialister herefter en professionel hjemmeside, som skaber den nødvendige troværdighed, når en person leder efter juridisk hjælp. Det var vigtigt for Tine, at hjemmesiden blev mere overskuelig og nem at afkode for besøgende, og på den måde sikre, at det er de rette henvendelser, Advokat & Familie modtager. Der har derfor været en tæt dialog gennem hele samarbejdet for at sikre, at hjemmesiden levede op til Tines forventninger.

Målrettet markedsføring

Resultatet af samarbejdet med hjemmesideopsætningen kan tydeligt ses, og det var derfor naturligt for Tine at fortsætte det gode partnerskab. Der blev derfor lavet en skræddersyet markedsføringsplan for Advokat & Familie, hvor deres behov og udfordringer blev taget op, og der blev fundet en plan med et samlet mål.

Det første skridt var at få styr på de mange irrelevante henvendelser, som Advokat & Familie modtog, og skabe den rette synlighed på Google, så de mennesker, der har brug for hjælp i en svær tid, kan finde frem til dem. 

“Vi fandt hurtigt ud af, at der nok skulle noget mere specialiseret til i forhold til at få målrettet vores markedsføring, så det var de rigtige kunder, der henvendte sig til os, for der var rigtig mange, der ringede og skulle have en advokat til alt muligt andet end det, vi kunne tilbyde og hjælpe med.”

– Tine Hessner Prip, Stifter af Advokat & familie

Et samarbejde der ikke er en finger at sætte på

Fra de første indledende møder, hvor vi diskuterede Advokat & Families behov og mål, til den færdige leverance, har der været en tæt dialog. Tilliden og den løbende kommunikation har sikret, at vi hele tiden har været på rette spor, og at resultatet har levet op til Advokat & Families forventninger.

“Jeg synes, at den dialog og det samarbejde, jeg har med Christian fra Aveo, som jo står for det her med markedsføring, har været fuldstændig fantastisk. Han er altid tilgængelig, når man ringer, og er altid super sød og hjælpsom, og hjælper også til med nogle ting, som måske i virkeligheden ikke lige er hans kerneområde, så det har jeg ikke en finger at sætte på; det har været helt perfekt.”

– Tine Hessner Prip, Stifter af Advokat & familie

Det visuelle produkt

“Vi har helt siden vi startede samarbejdet med Aveo været super tilfredse med det, vi har oplevet, og vi ser ingen grund til at kigge andre steder hen i forhold til at få den hjælp.”

– Tine Hessner Prip, Stifter af Advokat & familie