I dag er det blevet en stor trend at strikke og hækle, hvilket har skabt gyldne dage for garnfirmaer. Det har dog også medført en stigende konkurrence, som gør det endnu sværere for den enkelte forretning at skille sig ud. Vi er derfor utrolig stolte over at vise resultatet af vores samarbejde med Garnspecialisten.
Vi har overordnet set haft fokus på at skalere markedsføringsindsatserne med henblik på at øge både salg og trafik og dermed intensivere væksten. Det kommer bl.a. til udtryk gennem høje eksponeringer og en stigning i konverteringer skabt af annoncerne på tværs af Google og Meta.
Garnspecialisten mærker da også selv udbyttet af den øgede, digitale tilstedeværelse:
”Vi har haft en markedsføringsaftale både på SoMe og Google, og det har fungeret udmærket. Mere end halvdelen af vores omsætning kommer fra disse salgskanaler.”
– Zuzana Obel, Virksomhedsejer
Garnspecialisten har desuden en Hosting og Support-aftale hos Aveo. Her hjælper vores specialister med at sikre, at webshoppen kører og kan håndtere de mange ordrer, der løbende kommer ind. Derudover udveksler vi forslag til, hvordan vi kan forbedre webshoppen med nye opdateringer og styrke Garnspecialistens online salg.
”Jeg har været sindssygt glad for vores samarbejde med Aveo. Jeg betragter ikke Aveo som en leverandør, men som partner, jeg kan sparre med. Aveo, i min optik, leverer ikke bare en webshop og et par Facebook-annoncer, men kigger i det hele taget i den overordnede strategi, og hvordan de kan hjælpe med at gennemføre den online.”
– Zuzana Obel, Virksomhedsejer