Vestkyst Adventures / Nordic Surf Travel

Nordic Surf Travel og Vestkyst Adventures rammer målgruppen med to nye hjemmesider

Aveo stod for:

Firmanavn:

Nordic Surf Travel / Vestkyst Adventures

Kontaktperson:

Rasmus Simonsen

Lokation:

Fysisk

Størrelse:

5 ansatte

Service/produkt:

Natur- og vandsportsoplevelser til private og erhverv

Hjemmeside:

Hvem er Vestkyst Adventures / Nordic Surf Travel?

Vestkyst Adventures og Nordic Surf Travel er ejet af 5 gutter, der brænder for at give deres kunder unikke og spændende oplevelser nær vestkysten. Hos dem kan både private kunder og virksomheder booke ture og oplevelser, som bringer dem tættere på Vestkystens enestående natur. Turene og oplevelserne kan sammensættes efter kundernes behov, så man kan få lige den oplevelse, man gerne vil have.
Vestkyst Adventures skræddersyr oplevelser for skoler/institutioner og virksomheder, mens Nordic Surf Travel tager sig af at tilrettelægge ture for private kunder. Fælles for dem er, at du kan være sikker på at få én på opleveren, når du stifter bekendtskab med Rasmus og hans team.

Nye hjemmesider, der rammer målgruppen

I maj måned 2022 kontaktede Rasmus, en af ejerne, Aveo med ønsket om at lave en ny hjemmeside til Nordic Surf Travel, og den skulle skabe de optimale rammer omkring de muligheder, der er for at opleve vestkysten på en ny måde. Der skulle være fokus på målgruppen, hvorfor designet og teksterne skulle omfavne og lokke dem ind. Opgaven blev at fange de private kunder med et fedt design på en overskuelig hjemmeside, der er nem at navigere rundt i.
I efteråret 2022 kom Rasmus igen til Aveo for at få hjælp til en ny hjemmeside til Vestkyst Adventures, hvor målgruppen skulle være en anden. Her skulle der være fokus på virksomheder og institutioner, men målet skulle være det samme – at omfavne målgruppen med en flot, indbydende hjemmeside.
”De hjemmesider, vi har fået lavet, er endt lige, som jeg har ønsket. De har et elegant, overskueligt design og appellerer rigtig flot til den målgruppe, som jeg håbede, det skulle – og det gør det.”
– Rasmus Simonsen, partner og projektleder, Nordic Surf Travel / Vestkyst Adventures
Netop målgruppen var i fokus her, for oplevelserne kan skræddersys efter ønsker og behov. Så det vigtigste blev her at målrette både tekster og design til hhv. private og virksomheder, institutioner og skoler. Her stod Aveo klar med god sparring og idéer til design.

To indbydende og overskuelige hjemmesider

For at kunne skabe den bedste løsning for Rasmus og teamet bag Nordic Surf Travel og Vestkyst Adventures skød vi processen i gang med et møde på Aveos kontor i Aarhus. Her blev der afstemt design, forventninger og behov. I første omgang skulle der laves en hjemmeside til Nordic Surf Travel, hvor der skulle skabes en løsning, der er indbydende, nem at finde rundt i og appellerer til målgruppen. Mødet gav et godt udgangspunkt at arbejde ud fra, så Rasmus og de andre bag virksomhederne kunne få den bedste løsning.
”Jeg føler mig i trygge hænder som kunde hos Aveo. (…) Samarbejdet med Aveo har været rigtig godt lige fra start, og vi er stadig i gang. I har håndteret det meget professionelt, og jeg har kunne slappet af i processen og ikke føle, at jeg skulle tage stilling til en masse ting undervejs, for det har I håndteret på bedste vis.”
– Rasmus Simonsen, partner og projektleder, Nordic Surf Travel / Vestkyst Adventures
Vestkyst Adventures skulle gøre det muligt for steder som højskoler, skoler, virksomheder og institutioner at planlægge større ture til vestkysten. Den nye hjemmeside til Vestkyst Adventures måtte gerne tage udgangspunkt i samme design, der er brugt ved Nordic Surf Travel, så man kan fornemme, at det er de samme kyndige hænder, der står bag. Med den nye målgruppe in mente blev endnu en hjemmeside stablet på benene, hvor man med det samme kan fornemme en stemning af spænding og eventyr.

Et skub på vej i den rigtige retning

Nu står vi i den spæde sommer i 2023, og holdet bag Nordic Surf Travel og Vestkyst Adventures har fået to nye hjemmesider, der passer til både dem som virksomhed, og som rammer målgruppen lige i øjet. Det tætte samarbejde, der har været mellem Rasmus og Aveo, har givet en løsning, som alle parter er rigtig glade for.
”Jeg valgte Aveo, fordi jeg havde fået det anbefalet af en ven, som også havde været rigtig glad kunde ved Aveo. (…) I er kompetente både inden for hjemmesider – og vi har snakket om at skulle i gang med noget markedsføring. Så jeg føler mig i trygge hænder og har ikke brug for at gå ud og søge hjælp andre steder.”
– Rasmus Simonsen, partner og projektleder, Nordic Surf Travel / Vestkyst Adventures
Det gode samarbejde har lagt grundstenene for, at det kan forsætte – først og fremmest med hosting og support. Det gør, at de altid kan få hjælp, hvis der skulle opstå tekniske problemer fremadrettet. Og hvem ved – som Rasmus nævner, kan det være, at rejsen ikke slutter her, og at der skal tænkes markedsføring ind i projektet, så hjemmesiderne kan nå så mange i målgruppen som muligt. Uanset fremtiden har vi her hos Aveo været superglade for samarbejdet og glæder os til at hjælpe hele holdet bag Nordic Surf Travel og Vestkyst Adventures godt videre på den bedst mulige måde.

Det grafiske resultat

”De hjemmesider, vi har fået lavet, er endt lige, som jeg har ønsket. De har et elegant, overskueligt design og appellerer rigtig flot til den målgruppe, som jeg håbede, det skulle – og det gør det.”

– Rasmus Simonsen, partner og projektleder, Nordic Surf Travel / Vestkyst Adventures