Aveo ApS er fusioneret med Auxo ApS og CVR-nr er ændret til 34877939. Der sker ingen ændring med eksisterende aftaler

SolidGround.dk

SolidGround.dk forener visioner og profession gennem ny webshop

Aveo stod for:

Firmanavn:

SolidGround.dk

Kontaktperson:

Anne Cecilie Sohl

Lokation:

Online

Størrelse:

3 medarbejdere

Service/produkt:

Topkvalitetsprodukter til hestehold

Hjemmeside:

Hvem er SolidGround.dk?

SolidGround.dk specialiserer sig i at sælge topkvalitetsprodukter til hestehold – herunder måtter til ridebaner og folde, fodertrug, høhække og ridebaneplanere. Deres mission er at give hesteejere de bedste vilkår for opstaldning af heste, for de ved, at det er mere end bare en hobby at have hest – det er en livsstil. I efteråret 2022 blev der gjort alvor ud af idéen om en webshop, der skulle levere topkvalitetsprodukter til hesteejere.
Det hele startede med, at ejerne, som selv har heste, søgte gode løsninger til at komme mudder og vandpytter til livs på hestefoldene. De fandt dog hurtigt, at der på det danske marked ikke fandtes de ønskede løsninger og udvidede derfor deres horisont til Tyskland. De så herefter en mulighed for også at tilbyde de tyskproducerede kvalitetsprodukter til resten af de danske hesteejere, og hvad der startede med at være en webshop med et enkelt produkt i sortimentet, har nu flere produkter, der alle skal være med til at give et sundt og effektivt hestehold.

En brugervenlig, professionel webshop, der skiller sig ud

Med en nyopstartet virksomhed hører en professionel og veludført webshop. Og her kommer Aveo ind i billedet. SolidGround.dk kom i efteråret 2022 til Aveo med ønsket om at få en webshop, der stemmer overens med deres brand. Mere specifikt, så drømte de om, at webshoppen skulle have et enkelt udtryk, der emmer af professionalisme og kvalitet – ligesom deres produkter. SolidGround.dk udbød på dette tidspunkt kun et enkelt produkt, så opgaven blev at sætte produktet i en moderne setting, der skiller sig ud fra konkurrenterne. Samtidig skulle webshoppen have et unikt og professionelt udtryk, der signalerer til deres kunder, at sortimentet er af den højeste kvalitet.
”Vi stod og skulle have lavet en webshop til vores virksomhed, og vi vidste faktisk ikke rigtig sådan lige, hvordan vi skulle gribe den her opgave an, og der var Aveo enormt professionelle og guidede os igennem hele den her proces (…).”
– Anne Cecilie Sohl, SolidGround.dk
Første trin til en veludført webshop og til et godt samarbejde er et møde, hvor der bliver forventningsafstemt og lyttet til behov. Webshoppen skulle, ud over at være enkel og overskuelig, være brugervenlig og nem at navigere rundt i. Brugervenligheden skulle være centrum, så kommende kunder får en god oplevelse og tydeligt kan se, at drivkraften bag SolidGround.dk først og fremmest er passionen for at skabe og opretholde en sund og glad hestebestand, hvad enten det er privat opstaldning eller et mindre hestehold.
”Vi er meget, meget tilfredse med hele setuppet, og at vi har kunnet komme med inputs til tekster og billeder og opsætning derinde, men samtidig så har vi fået rigtig, rigtig god sparring på, hvad der virker allerbedst i forhold til kunden og det færdige produkt.”
– Anne Cecilie Sohl, SolidGround.dk
Efter den indledende samtale blev det Aveos opgave at skabe en webshop, der stemmer overens med både SolidGround.dk’s ønsker og deres målgruppes behov.

Samarbejde og sparring - fra vision til færdig løsning

På baggrund af de nu klarlagte ønsker og sparring, skulle webshoppen designes. I løbet af denne proces var der sparring på idéer og tanker om det specifikke design. SolidGround.dk kom løbende selv med tekst, billeder og inputs, så man altid kan mærke kræfterne bag. Der kom på den måde sparring fra begge sider, hvilket har givet de bedste forudsætninger for en vellykket løsning.
”Det færdige resultat af vores webshop er blevet enormt professionelt. Det ser rigtig, rigtig godt ud og præcis, som vi egentlig ønskede. Meget klassisk, enkelt, simpelt derinde, som vi tænker fungerer allerbedst for kunden, og vi har været med inde over og få sparring på idéer, og vi har været med inde over, hvad for nogle billeder, der skulle tilføjes, og hvad for noget tekst, der skulle tilføjes. Alt i alt, så er vi meget tilfredse med resultatet.”
– Anne Cecilie Sohl, SolidGround.dk
Den færdige webshop er blevet præcis, som de havde forestillet sig, og den skiller sig ud fra konkurrenterne. Den har et professionelt og brugervenligt udtryk, der giver målgruppen et klart billede af, at SolidGround.dk tilbyder produkter i høj kvalitet med fokus på hestenes velvære.

En webshop i løbende udvikling og et vedvarende samarbejde

Nu er det ved at være et års tid siden, SolidGround.dk kom til Aveo med ønsket om en ny webshop, og i dag er den i en løbende udvikling. Webshoppen er for kunderne nem at navigere i, og den er klassisk og enkel.
”Vi har været rigtig, rigtig glade for at være kunde ved Aveo. De har mødt os i øjenhøjde. Vi kom med en virksomhed, vi startede i 2022, og vi havde absolut ingen erfaring eller viden omkring, hvordan vi skulle starte en webshop, og lige fra det øjeblik, vi tog kontakt, der blev vi mødt med åbne arme i virkeligheden og en forståelse. Og vi har fået et slutprodukt, som vi er utroligt glade for, og som vi også selv kan præge.”
– Anne Cecilie Sohl, SolidGround.dk
Da webshoppen var færdigudviklet, fik SolidGround.dk en god, grundig oplæring i, hvordan man opretter nye produkter, så de altid løbende kan tilføje dem, når de udvider deres sortiment. SolidGround.dk udvider nemlig løbende deres sortiment, så hesteejere hele tiden har mulighed for at få det bedste udstyr til deres hestehold. Skulle teknikken dog i fremtiden drille, har SolidGround.dk valgt at have Hosting & Support hos Aveo. Det betyder, at altid kan ringe og få hjælp til hvad end, de har brug for i forbindelse med webshoppen.
Alt i alt har det været et fedt, givende samarbejde, der har resulteret i en webshop, som er blevet lige efter hensigten. Hos Aveo glæder vi os til at følge SolidGround.dk’s udvikling og hjælpe dem godt videre med webshoppen i vores support, hvis behovet opstår.

Det grafiske resultat

”Vi stod og skulle have lavet en webshop til vores virksomhed, og vi vidste faktisk ikke rigtig sådan lige, hvordan vi skulle gribe den her opgave an, og der var Aveo enormt professionelle og guidede os igennem hele den her proces (…).”

– Anne Cecilie Sohl, SolidGround.dk