Sådan refunderer du en ordre i WooCommerce

I denne guide gennemgår vi, hvordan du håndterer refunderinger i din webshop. Der er to refunderingsmetoder: automatisk refundering og manuel refundering.

Automatisk refundering
Ved den automatiske metode sker refunderingen direkte igennem din betalingsgateway, når du har gennemført refunderingen igennem webshoppen. Her skal du være opmærksom på, om din anvendte gateway tillader dette. Bruger du Pensopay, er den automatiske refundering som standart muligt.

Manuel refundering
Med manuel refundering skal du selv manuelt refundere beløbet, efter du har gennemført refunderingen i webshoppen. Dette kan være i forbindelse med en fakturabetaling.

Måden, hvorpå du udfører de to metoder, er dog ens, og det gennemgår vi herunder.

Step 1 - Find din ordre

Først skal du vælge den ordre, refunderingen skal udføres på. For at tilgå ordreroversigten skal du fra kontrolpanelet i venstre side klikke på WooCommerce > Ordrer.

Step 2 - Vælg din ordre

Her vælger du ordren som skal refunderes, ordren vælges ved at klikke på køberens navn.

Step 3 - Start refunderingen

Når du er inde på ordren, scroller du helt i bunden. Her ser du et overblik over ordren og hvilke produkter/ydelser, der indgår i ordren.

Her trykker du på knappen Refundering

Step 4 - Indtast beløb og vælg produkter til refundering

Nu får du muligheden for at skrive de beløb, du gerne vil refundere, ud for de enkelte produkter samt den betalte fragt metode. Det gøres ved at udfylde ”kasserne” ud for de enkelte produkter.

Det er her også muligt at vælge antal på produkterne, som vist på videoen til venstre.

Step 5 – Vælg refunderingsmetode

Når du har valgt de refunderinger, du ønsker at gennemføre, skal du herefter vælge, om det skal være en Automatisk refundering eller en Manuel refundering. Som vi gennemgik i indledningen af denne guide, sker automatisk refundering direkte igennem din betalingsgateway.

I eksemplet kan du se, at systemet giver muligheden ”Refundering via PensoPay”, som er den betalingsgateway tilknyttet til webshoppen i dette eksempel.

Vælges ”Manuel refundering” skal du selv manuelt refundere pengene efterfølgende. Det kan du eksempelvis gøre via bankoverførsel.

Klik på billedet for at forstørre det

Tilbage