Aveo ApS er fusioneret med Auxo ApS og CVR-nr er ændret til 34877939. Der sker ingen ændring med eksisterende aftaler

Hvad er SEO? Din guide til søgemaskineoptimering i 2024

SEO er en forkortelse for det engelske udtryk: Search Engine Optimization, som på dansk oversættes til søgemaskineoptimering. Søgemaskineoptimering er for mange en ret forvirrende disciplin, og med god grund. Derfor handler langt de fleste spørgsmål inden for online markedsføring netop om SEO. Desværre, er der ofte også mange forskellige svar.

I denne artikel vil vi give dig svar på mange af de spørgsmål, som vi har fået gennem tiden, og vi er sikker på, at du også vil få svar på spørgsmål, som du selv har grublet over i dit møde med SEO-verdenen. 

Vi kommer bl.a. ind på, hvad er SEO?, hvorfor det er vigtigt for dig og din virksomhed?, samt hvilke arbejdsopgaver, du skal beskæftige dig med for at opnå et godt SEO-arbejde. 

Hvad er SEO, og hvorfor er det vigtigt?

Selve navnet, søgemaskineoptimering, beskriver faktisk meget præcist, hvad du skal foretage dig inden for SEO. Det er nemlig her du optimerer din side ud fra en masse faktorer, så du kan komme højest op på Googles søgeresultater. Ligger du blandt de øverste, er der langt større chance for, at dit resultat bliver klikket på.

Hvad disse faktorer er, skal vi nok komme ind på senere i artiklen, da der er rigtig mange faktorer, du kan arbejde med for at sørge for at komme over dine konkurrenter på Google.

Illustration af et resultat i Google

I ovenstående billede, kan du se hvordan et søgeresultat ser ud med sidens adresse, title tagget samt meta beskrivelsen og nogle stjerner. Alle disse forskellige optimeringer, skal vi nok komme ind på, da de er en væsentlig del af en god SEO strategi.

Hvorfor er SEO vigtigt?

SEO har den væsentlige fordel (modsat den betalte annoncering), at alle kliks ind til din hjemmeside er helt gratis. Du behøver derfor ikke at investere større beløb, selvom du gerne vil ligge i toppen af de organiske resultater. De organiske resultater ligger lige under de betalte og kan, for mange, godt betyde mere troværdighed. Det kan det, fordi man netop ikke har betalt sig til at ligge der. Langt de fleste organisk resultater, ligger der, fordi de er rigtig relevante for netop den søgning der er foretaget.

SEO er en af de billigste former for markedsføring, der kan give den største return on investment (altså tilbagebetaling af din investering). Det kan give dig det absolut bedste udbytte, flest kunder / mest omsætning, og som i længden er den billigste at vedligeholde.

Men det kunne vel også være meget rart, at have nogle tal på, hvorfor SEO er så vigtigt for mange virksomheder? Som du kan se på Advanced Web Ranking og deres CTR-studie, så får de første positioner på et søgeresultat langt de fleste kliks, og derfor kan nogle få placeringer på visse søgeord være flere 100.000,- kroner i omsætning.

Nu har du fået en lidt bedre forståelse for hvad SEO er for en størrelse, så nu dykker vi ned i de praktiske discipliner, så du kan opnå mere synlighed på nettet.

Hvad arbejdes der med inden for SEO?

Først og fremmest, er det vigtigt at sige, at SEO er et kontinuerligt arbejde, der aldrig stopper. Det er en vedvarende proces, der hele tiden går ud på at optimere ud fra diverse analyser af søgninger, konkurrenter, links eller de allerede udførte optimeringer.

I SEO arbejdes der med 3 hovedelementer, som tæller Onpage SEO, Teknisk SEO samt Offpage SEO. Jo mere Google går op i brugernes adfærd på diverse hjemmesider, er der også snak i krogene om, at et 4. hovedelement tæller brugeradfærd (bouncerate, tid på siden og meget mere).

Her ses en illustration fra SearchEngineLand kaldet den SEO periodiske tabel

Nedenfor beskrives de 3 hovedelementer og deres underelementer, samt de analyser du skal foretage i dit SEO arbejde.

Analyser

Når det kommer til analyser, har vi, som langt de mest almindelige; søgeordsanalyse, linkanalyse, content analyse.

Herudover findes der også diverse designanalyser samt brugeradfærd, men disse dækker mest over det designmæssige samt konverteringsoptimering, som vi ikke vil komme ind på i denne artikel.

Søgeordsanalyse

En søgeordsanalyse danner grobunden for hele din SEO strategi. Det er her du danner overblikket over, hvilke søgninger / landingssider du skal have fokus på. Får du ikke lavet en ordentlig søgeordsanalyse, så optimerer du i blinde og ved réelt ikke, hvad dine potentielle kunder søger på. 

Værktøjer du med rette kan bruge til din søgeordsanalyse:

  • Google Keyword Planner
  • SE Ranking
  • Ahrefs
  • Semrush
  • Storybase
  • Google Ads (hvis du har kampagner kørende)
  • Google Search Console (hvis du har data i forvejen)

Og mange, mange flere. Der findes ikke ét godt værktøj til dette, men en blanding af nogle få værktøjer kan virkelig gøre underværker og give dig et langt bedre udgangspunkt. Hvis der er noget, du ikke skal haste dig igennem, så er det søgeordsanalysen.

Linkanalyse

Linkbuilding er en stor disciplin inden for SEO og noget du nærmest ikke kan komme uden om når det drejer sig om SEO på din side. Her kan du lave forskellige former for link analyser, for at finde ud af hvem der linker til dig eller dine konkurrenter. 

Inden for linkanalyse kan du enten undersøge din egen linkprofil, men også dine konkurrenters. Der er forskellige fordele afhængig af, hvilken form for linkanalyse du udfører.

Formålet med at undersøge egen linkprofil

  • Finde ud af om de links du har skaffet, er blevet indekseret
  • Er dine links nofollow eller dofollow
  • Er der en masse spam links, du skal disavow (altså hvor du fortæller Google, at du ikke vil have noget med dem at gøre – Se mere her)

Formålet med at undersøge konkurrenters linkprofil

  • Finde links du ikke har
  • Vurdere om et link er godt at få
  • Vurdere konkurrencen på de søgninger, du gerne vil ligge på

Værktøjer du med fordel kan bruge til linkanalyser

  • Ahrefs
  • Semrush
  • Google Search Console (til at se indekseret links)

Contentanalyse

Contentanalyse går ud på at analysere dine konkurrenters indhold på de sider, de rangerer på. Her kan du gå ind og kigge på deres struktur, overskrifterne, hvor mange gange dit fokussøgeord står i deres tekster med mere.

Contentanalysen sammenholdt med søgeordsanalysen er det, der danner grobunden for en god content strategi med eventuelle landingssider eller artikler.

Værktøjer du med fordel kan bruge til contentanalyser

  • SEOQuake (Chrome extension der viser antallet af ord på en side)
  • Ahrefs
  • SE Ranking
  • Thruuu

Onpage SEO

Her handler det om at optimere de elementer på din hjemmeside, som Google vægter højt. 

Der er langt over 100 faktorer, der spiller ind, når din side skal rangerer i søgeresultaterne, men vi har ud fra erfaringer noteret i hvert fald følgende emner, du ret nemt kan gå ind og påvirke, selv med begrænset erfaring inden for SEO.

Indhold

Optimering af indholdet på din side drejer sig om at tilfredsstille Googles robotter, men mindst lige så meget også de mennesker, der besøger dine sider.

Her handler det om, at få dine søgeord ind en tilpas mængde gange, men hvor du stadig skriver, så brugeren har lyst til at læse det, og det samtidig også er noget, der får kunden til at konvertere.

Her kan du passende bruge contentanalysen samt eventuelt værktøjer såsom SE Ranking,SEO Quake eller lignende, til at se, hvordan din tekst er skrevet.

Overskrifter

De fleste af dine overskrifter skal gerne indeholde dit søgeord eller relaterede søgninger dertil. På denne måde er Google og brugeren ikke tvivl om, hvad din side handler om.

Sørg altid for at have én H1 per side. Google har flere gange været ude at sige, at der godt kan være flere H1 per side, men for at være på den sikre side, holder vi os altid til én. Sørg for at have strukturen i orden, så en overskrift efter hovedoverskriften (H1) har html-tagget H2 og underoverskrifter til disse har html-tagget H3.

Title Tag

Title Tagget er, som du har set tidligere i artiklen, det første brugeren ser, når de søger efter en af dine ydelser (og du selvfølgelig kommer frem). Det er en stor indikator for, hvad din side handler om, og derfor er det rigtig vigtigt, du har dit primære søgeord med i titlen. 

Her har du også mulighed for at få relaterede søgninger eller dit firmanavn ind, hvis dette er relevant. Hvordan du helt præcist får skrevet en god titel, kan du læse om i vores Title Tag artikel.

Metabeskrivelser

Sammen med titlen, er dette, hvad dine eventuelle nye kunder eller læsere af din side ser. Denne beskrivelse, har ikke en direkte indvirkning på dine rangeringer, men det gør den ikke mindre vigtig i forhold til at få folk til at klikke på dit resultat.

Her har du muligheden for at skrive lidt mere end i titlen og få folk interesseret i lige præcis din side. Her kan du læse mere omkring, hvordan du laver en god metabeskrivelse, der øger din klikrate.

Billeder

Dine billeder på din hjemmeside har faktisk også en betydning for rangeringerne. Her skal du huske, at diverse crawl robotter ikke kan se dit billede, men kun læse ud fra blandt andet dens navn og beskrivelse, hvad billedet handler om.

Når det kommer til et billede, har du 3 muligheder for at optimere:

  1. Billedets navn: Her kan du lave et beskrivende navn ud fra hvad der er på billedet samtidig med du kan få dit ønskede søgeord på.
  2. Billedets alt tekst: Alt teksten, er den tekst robotterne læser og er en slags beskrivelse af billedet. Derudover er det også den tekst diverse oplæsere brugere for at hjælpe personer med synshandicap. Her skal du beskrive, hvad billedet forestiller samtidig med at få dit søgeord ind.
  3. Billedets størrelse: Dette overlapper også lidt ind i hastigheden på dit website. Hvis dit billede er 1920×1920 px, men du egentlig kun skal bruge 480×480 så kan du med meget stor fordel nedskalere billedet fra starten og gøre det mindre. Dette kan gøres med Photoshop eller diverse online værktøjer der også kan komprimere billederne.

Som noget meget vigtigt, og noget langt de fleste overser eller slet ikke ved noget om, er interne links.

På nedenstående billede ses et eksempel på interne links fra en af vores landingssider, der linker hen til nogle vigtige sider for os med eksakt match anker tekster.

Du kan også ligge de interne links direkte i en tekst.

Jo flere interne links du har pegende ind på dine vigtige sider jo mere fortæller du Google, at de sider er vigtige.

Duplikeret indhold

En ting vi gerne vil sætte fokus på i denne artikel, er duplikeret indhold. Du skal gerne sørge for at skrive så unik tekst som muligt på diverse landingssider / kategorier. Du vil ikke blive decideret straffet af Google for ikke at skrive unikt. Du kan derimod ende med at Google ikke ved hvilken side der skal rangere. Er du uheldig ender du med at det er den forkerte side Google prioritere.

Hvis du skriver meget af den samme tekst på flere sider, ender de med at konkurrere mod hinanden og Google ved ikke hvilken en der er vigtigst for dig. Derfor kan Google ende med at vælge den forkerte. Dette er også grunden til, at man skal have ét fokus per landingsside (eller i hvert fald fokusere på meget relateret søgeord

Teknisk SEO

Analyser samt onpage optimeringer ligger i den bløde ende, hvor du ikke behøver så meget teknisk snilde. Når vi bevæger os hen imod den tekniske SEO, så går vi også lidt mere hen i mod det avancerede, og her står mange af.

Her drejer det sig om at gøre det så nemt som overhovedet muligt for robotterne (crawlerne) at forstå dit indhold, og hvordan din side er bygget op. Derudover drejer det sig om hastighed samt sikkerhed. Alt sammen noget der bliver forklaret i sektionerne herunder.

Sikkerhed på siden (HTTPS/SSL)

Med sikkerhed på siden, drejer det sig i første omgang at få SSL (Secure Sockets Layer) på siden og altså få erstattet http:// med https://. Dette kan gøres meget simpelt og gratis på de fleste webhoteller med Let’s Encrypt.

Herefter kommer der også sikkerhed inde på selve hjemmesiden fra diverse hackers. Hvis du har en WordPress side, kan dette ske med nogle plugins, og ellers er det at være sikker på, at din host tager sine forbehold for at sikre dig.

Hastighed på siden

Du kender det selv. Går der meget mere end et par sekunder før en side er loadet, så bliver du utålmodig, og der er stor sandsynlighed for, at du smutter igen.

Derfor er det også rigtig vigtigt, at du har styr på hastigheden på din side. Der er flere forskellige måder, hvorpå du kan teste om din hastighed er i orden i Googles øjne, men så sandelig også dine brugeres:

Hvad synes du selv?

Kør selv rundt på din egen side og vær kritisk i forhold til hastigheden. Hvordan oplever du din egen side. Loader det hele hurtigt nok? Loader tingene som de skal? Kan man interagere med siden inden for et par sekunder, eller er der noget, der stopper den.

Google Pagespeed Insights

Dette er Googles eget værktøj, som tester ud fra diverse parametre på din side. Her er især det nye “Core Web Vitals” vigtigt.

På nedenstående billede ses et resultat for henholdsvis mobil og desktop (computer). Jo tættere på 100 destro bedre resultat. Google kigger især på de såkaldte Core Web Vitals, som tæller First Input Delay, Largest Contentful Paint og Cumulative Layout Shift.

  • First Input Delay (FID): Dette angiver, hvor hurtigt noget sker, når en interagerer med noget på din side. Så eksempler kunne være, hvor hurtigt der går fra, at en bruger klikker på en knap / link på din side, og til browseren rent faktisk reagerer på dette.
  • Largest Contentful Paint (LCP): Den tid det tager for det største element, synlig i visningen, at loade. Dette er utrolig vigtigt, da det også tit er her mange lægger store billeder eller videoer. Går der lang tid før personen kan se dette, trækker det altså gevaldigt ned i scoren og oplevelsen
  • Cumulative Layout Shift (CLS): Denne definition kender vi nok alle sammen. Det er her Google måler om ting flytter rundt på siden, mens den er ved at loade såsom eksempelvis reklamer, knapper, grafik o.l. Dette giver nemlig en utrolig dårlig brugeroplevelse, når du, som bruger, prøver at interagere med en knap og den så lige pludselig flytter sig, så du klikker på noget andet i stedet.

Tools Pingdom & GT Metrix

Udover Googles eget værktøj vil vi gerne fremhæve 2 andre værktøjer, som også kan være uvurderlige, når det kommer til at forstå, hvorfor din side måske ikke er så hurtig.

De går nemlig helt præcist ind og tester, hvordan siden loader, og hvor hurtigt det egentlig går (hvorimod Pagespeed Insights er meget teknisk).

Tools Pingdom

GTMetrix (Kræver en gratis bruger, hvis du skal teste fra en server i Europa)

Disse 2 billeder viser scoren, men underneden får du en hel liste over, hvordan din side har loadet (et såkaldt waterfall), og hvad der har gjort, at den eventuelt loader på 3+ sekunder.

Redirects

Redirects kan komme i mange afskygninger, og de kan være meget avanceret. For langt de fleste, er det dog en relativt simpel proces, hvor der skal redirects fra én adresse til en anden.

Det afhænger af dit CMS, hvordan du skal skrive disse redirects. Med WordPress findes der diverse plugins, såsom Redirection som både gør det simpelt at lave redirects, men rent faktisk også holder øje med, om du har 404 sider (læs mere om 404 sider lige herunder).

Hvad der er fælles for alle systemer, er, at du kan bruge .htaccess filen. Dette er dog lidt mere avanceret, da du også skal have FTP adgang. htaccess filen er en måde, hvor du kan gå ind og få serveren til at agere på en bestemt måde. Heriblandt også redirects.

2 forskellige typer redirects

  • Permanent redirect (301): Dette er et permanent redirect, og kan altså ikke laves om, hvis først søgemaskiner, som Google, indekserer dette. Disse bruges altså, når du er sikker på, du permanent vil flytte en side eller domæne
  • Midlertidigt redirect (302/307): Midlertidige redirects bruges, hvis du enten midlertidigt vil flytte folk fra et sted til et andet, eller du lige vil teste noget af, så der ikke er risiko for, at du gør noget forkert.

Eksempler på redirects

  • Redirect 301 “/gammel-url/” “/ny-url/”
    • Ganske almindelig redirect fra en adresse til en anden på samme domæne
  • Redirect 301 /gammel-url”/ “https://ny-domaene.dk/ny-url/”
    • Redirect fra gammel adresse til ny adresse på et nyt domæne også (kan også bruges til samme domæne, så du er helt eksplicit omkring, hvor den skal hen).

Der findes langt flere eksempler på redirects og også langt mere avanceret, hvor du kan redirecte en hel kategori til en anden. Til dette skal der bruges regex(regular expressions)/wildcards og diverse forskellige tegn.

Dette vil vi dog ikke komme ind på i denne artikel. 

404 sider

404 er en statuskode fra browseren, der siger, at denne side ikke findes. Så ændrede vi eksempelvis vores https://aveo.dk/hjemmeside/ om til https://aveo.dk/koeb-hjemmeside/ jamen så ville den forgående adresse ikke eksistere mere, og sørger vi ikke for at redirecte den side over til den nye, vil vi have en 404 side, og Google vil komme forbi den side og markere den som 404.

Hvis du ikke redirecter den videre, eller fortæller Google, at den er permanent væk, så vil de blive ved med at komme forbi og tjekke, om den nu stadig er 404 (det kunne jo være en fejl). Så jo færre 404 sider du har, som Google allerede har indekseret adressen på, jo bedre. Derudover mister du også rigtig meget SEO værdi på din gamle side, hvis du skifter adresse uden at fortæller Google, at den er flyttet.

Hvordan en 404 side ser ud, er forskelligt alt afhængig af det system, du bruger, og om du selv har designet den. Man kan nemlig godt selv designe sin egen 404 side, så den bliver lidt informativ med en eventuel søgeboks, links til andre sider eller hvad du nu kan finde på. 

Døde links er meget simple, og er mest et oprydningsarbejde. 

Her skal du sørge for, at der er ingen af dine interne links, der peger ind til 404 sider. Så har du interne links til sider der ikke findes mere, så sørg for at få dem ændret eller fjernet.

Brødkrummer (på større sider)

Brødkrummer kender du nok mest fra de rigtig store sider og/eller webshops. De bliver mest brugt til at give Google en bedre forståelse for din side, men kan også være en hjælp til brugeroplevelsen, hvis man gerne vil have brugeren skal kunne komme hurtigt tilbage til oversigten igen.

På billedet ovenfor ses brødkrummerne på Aveo’s egne artikler, så du, som bruger, netop hurtigt kan komme tilbage til vores vidensdatabase.

Robots.txt

Robots.txt er der ikke ret mange, der aktivt bruger og i 99% af tilfældene herhjemme i Danmark, er det heller ikke nødvendigt.

Det er en lille fil du placerer på dit webhotel, hvor du kan frabede dig diverse robotter om at crawle enten din side eller specifikke mapper/filer på din side.

Canonical

 Canonical bruges hvis du eks. har flere sider, der duplikerer hinanden. Det kan enten være, at en side har 2 forskellige URL’er, eller at de minder så meget om hinanden, at de kan skabe duplikeret indhold.

Det kan også være, at du forhandler andres produkter, og i den forbindelse gerne vil bruge den oprindelige beskrivelse til produkterne. Her kan du sætte det oprindelige domæne som et canonical URL, så Google ikke giver siden værdi. På den måde kan du fortælle Google om produktet, men du undgår duplikeret indhold. Hvis du ikke sætter en canonical, så vælger Google selv en, den synes, er den mest relevante. Du kan se inde i Google Search Console, når du undersøger en adresse, hvilken canonical adressen peger på. Her kan du også se, om det er Google, der har valgt en, eller den er sat af dig.Du kan læse mere om canonical URLs på Googles egen side her.

XML sitemap

Det er meget vigtigt, at man får lavet et XML sitemap, så Googles robotter har nemmere ved at få styr på strukturen på dit website.

Har du WordPress opretter diverse plugins selv et XML sitemap, som automatisk bliver opdateret, når du laver ændringer.

Har du eksempelvis Yoast, laves sitemappet altid, så det har følgende adresse efter dit domæne: /sitemap_index.xml

Dette sitemap smider du ind i Google Search Console under menupunktet “Sitemap”. Husk at sørg for, at det opdateres automatisk og indsend det med jævne mellemrum, hvis du får lavet nogle store ændringer

Mobil venlighed

Ikke nok med, at man skal tænke på alle ovenstående ting, så skal man også huske, at Google og diverse andre søgemaskiner går rigtig meget op i mobile first. Alt hvad Googles robotter laver, det gør de på mobilversionen af din side.

Derfor skal du sørge for, at din hjemmeside er så mobilvenlig som overhovedet muligt. Inde i Google Search Console kan du se, om din side er mobilvenlig (her kan du øvrigt også se dine resultater på Core Web Vitals).

Struktureret Data

Struktureret data kan blive meget komplekst, så i denne artikel vil vi bare gøre dig opmærksom på, at det findes. Det drejer sig om Schema.org, og er et kodesprog som primært skrives i JSON-LD. Det er her, du kan skrive ekstra informationer ind til Google omkring din side såsom eksempelvis:

  • Stjerner / Anmeldelser: Kan vises ude i Googles søgeresultater
  • FAQ: Kan vises ude i Googles søgeresultater
  • Recipe: Her kan du få billeder eller data på opskrifter
  • LocalBusiness: Giver ekstra informationer i form af adresse, billeder, telefonnummer og branche til Google
  • Brødkrummer
  • Samt mange, mange flere.

Men hvorfor skal du så bekymre dig om dette?

Jo, det skal du, fordi det kan give dig en ret stor fordel, når det kommer til dine konkurrenter, som måske ikke benytter sig af det.

Først og fremmest drejer det sig om at få fortalt Google, at du er en rigtig virksomhed med diverse informationer. Dette gøres eventuelt via LocalBusiness. Derudover indsætter diverse plugins såsom Yoast, som standard også struktureret data i form af “Organization” o.l.

I WordPress findes der også diverse plugins, som gør det nemmere at indsætte diverse ekstra data, som kan give dig en fordel over konkurrenten. 

Herunder kan du se eksempler på resultater, der har struktureret data. Her vælger Google at vise ekstra data, så du får et nemmere overblik.

Her ser du opskrifter med billeder, stjerner/anmeldelser, tiden det tager at lave plus, hvor mange kalorier der er i kagen.

Offpage SEO – Eller i daglige tale, linkbuilding

Linkbuilding er utrolig vigtigt, når det kommer til rangeringer på Google. Google ser på eksterne links ind til din side fra andre domæner som anmeldelser. Jo flere (og gerne flere autoritære) links, der peger ind på dit domæne, jo flere anmeldelser har du også.

Det siger sig selv, at jo flere anmeldelser (som er gode), jo større chance har du også for at folk køber dit produkt/ydelse, fordi andre har haft gode erfaringer med dig.

Det er samme princip Google kører efter. Hvordan du helt præcist skal få links, og hvilke du skal sørge for at gå efter, vil vi ikke gå dybere med i denne artikel.

Lokal SEO

Lokalt SEO adskiller sig meget fra almindelig SEO, da det her handler om at blive fundet på Google maps, når folk søger. Det handler om at blive fundet i den såkaldte 3-pack, som er de resultater, der kan dukke op på en søgning, hvor Google maps er inkluderet i søgeresultat:

Her handler det om at få dine informationer såsom adresse, telefonnummer og navn ud på diverse steder på nettet. Jo flere steder du får det ud desto større er chancen for, at Google ser dig som en rigtig virksomhed. Her er det også rigtig vigtigt, at alle informationerne er de samme på tværs af nettet.

Alle disse informationer kaldes NAP i daglig tage (Name, Address, Phone Number).

Her har du nogle andre værktøjer såsom Google Business Profile (Skiftede navn fra Google My Business i november 2021)

Google Business Profile (Tidligere Google My Business)

Skal du op i rangeringerne på Google Maps og få din lokale virksomhed frem, så SKAL du have oprettet en Google Business Profile.

Det er den store boks, der dukker op, når din virksomhed bliver søgt på. Derudover er det også den, der vises, når du kommer frem på Google Maps.

På nedenstående billede kan du se, hvordan sådan en boks ser ud for Aveo. Her kan du se, at vi har fået en del anmeldelser på maps, vi har indtastet vores nummer, åbningstider og lagt nogle billeder af os ind.

Her kan du oprette en profil – Du udfylder bare de informationer, den beder om, hvor du til sidst skal verificere, at du ligger på adressen. Dette kan nogle gange gøres via telefon/mail, men i langt de fleste tilfælde kræver det et fysisk brev på adressen. Det er vigtigt, at den adresse du indtaster er din firmaadresse. Ellers tror Google, at dit firma ligger på privatadressen.

Hvis du vil læse endnu mere dybdegående omkring dette emne, så læs vores udførlige artikel omkring netop lokal seo.

Overvågning og måling af effekten

En ting er at udfører alle optimeringerne samt analyserne af det lavede. En anden ting er at sørge for ordentlig overvågning af dine rangeringer og salg / henvendelser. Det er her. du måler effekten af den indsats, du laver.

Her skal du sørge for at have en ordentlig overvågning af dine rangeringer. Her findes der et utal af værktøjer, som kan sørge for at vise dine rangeringer såsom Accuranker, SEranking, Ahrefs, semrush og mange, mange flere.

I disse værktøjer kan du få dem til at sende en rapportering til dig hver 14. dag / måned, eller hvad du nu vil have. Det er her du skal måle lige præcis den effekt, dine tiltag har på dine rangeringer – går det opad med de tiltag, du har lavet på et givent søgeord? Rangerer du på den rigtige adresse? Udover dette, kan du også, inde i Google Search Console, se alle de kliks, du får.

Hvor hurtigt virker søgemaskineoptimering så?

Det er et spørgsmål alle stiller sig selv, når de skal til at i gang med SEO. Mange har hørt, at SEO tager tid, men hvor lang tid tager det så?

Der er ikke et universelt svar på dette, da det handler om, hvilket udgangspunkt du kommer med, og hvor stor konkurrencen er. Og i allersidste ende handler det om, at der skal være søgninger på din ydelse.

Dine konkurrenter har muligvis allerede optimeret på mange af de parametre, der er nævnt i denne artikel. Kommer du med et helt nyt website, så kan der sagtens gå år før du kan komme op og blande dig på side 1 (selvfølgelig afhængig af konkurrencen, og tiden du lægger i det).

Ikke nok med, at det tager tid for dig at lave optimeringerne samt analyserne af arbejdet. Så kan det også tage lang tid at se effekten af dit arbejde, fordi Google skal indeksere siderne og gen-indeksere dem, så snart du har lavet optimeringer.

Skal du ud at investere i et SEO bureau, skal du nok regne med en periode på i hvert fald 6-12 måneder. Tænker du, at du kan se resultater inden for et par uger eller måneder, så tænker du alt for kortsigtet og skal nok mere over i Google Ads

Hvad er SEO ikke?

Der er mange ting SEO er, men der er bestemt en del ting, SEO ikke er, samt en hel del myter om netop denne disciplin inden for markedsføring. For at du bedre kan forstå, hvad SEO er for en størrelse, får du her også nogle ting, SEO bestemt ikke er.

SEO er ikke noget du kan betale dig fra

I modsætning til Google Ads, kan du ikke betale per klik, og derfor kan du heller ikke betale dig fra at ligge højt i søgemaskinerne. Det kræver tid, kræfter og optimeringer af de ting, Google kigger på

Om du rent faktisk formår at lægge dig højt i resultaterne, afhænger ene og alene af, om Google kan lide de optimeringer, du laver.

Det du køber ved et bureau, er, altså ikke en garanti for topplaceringer, men at de, ud fra deres bedste erfaringer, arbejder med de ovenstående faktorer.

SEO er ikke et statisk arbejde der stopper

SEO har altid været, og vil altid blive ved med at være, et vedvarende stykke arbejde, der kræver konstant overvågning. Du kan derfor ikke bare udfører arbejdet én gang, lægge dig på placering 1, og så regne med, du har den for evigt. Der er mange, der gerne vil have fat i dine attraktive pladser hele tiden, og jo mere konkurrencepræget markedet er, jo mere tid vil du også skulle lægge efterfølgende.

Udover at konkurrenterne er efter dine placeringer, så udfører Google også små 500 ændringer hvert år til deres algoritme. Der kan komme algoritme ændringer, som gør, at du skal holde godt øje med dine rangeringer. Men det kan også diverse nye ting, til f.eks. det tekniske SEO, der gør, du kan få flere informationer med i søgeresultaterne.

Der kan nævnes en ændring, som kom ud i midten af juni 2021. Der bekræftede Google, at der nu max kunne vises 2 FAQ-resultater under dit søgeresultat frem for de 3, der kunne vises før.

Du skal ikke prøve at snyde søgemaskinerne

Googles ene formål som søgemaskine, er at vise de mest relevante søgeresultater i toppen. Forsøger du at snyde dette i form af diverse sketchy metoder, hvor du prøver at manipulere med søgeresultatet, kan du risikere at blive straffet noget så grusomt. Hele dit site kan blive blacklistet.

Google bliver bedre og bedre til at spotte diverse metoder, der prøver at snyde søgeresultaterne, så den bedste langvarige metode, er at gøre det, som Google vil have, og gøre det bedre end dine konkurrenter.

Kort opsummering af artiklen: Hvad er SEO?

  • At skabe et godt strategisk udgangspunkt med analyser (søgeanalyser, linkanalyser, konkurrentanalyser)
  • At optimere siden ud fra de faktorer, der er gældende for onpage optimering
  • At få folk til at at linke til din side – Og allerhelst fra sider, der giver mening (både i form af relevans, men også gode autoritære sider)
  • At sørge for, at din side har et godt teknisk fundament,
  • Ultimativt er det at få dit søgeresultat øverst på Google, så folk klikker og skaber henvendelser/salg for dig.

Vi har kun lige skrabet overfladen med denne artikel, og har du undren over de forskellige områder, så kan du se mere inde på vores vidensdatabase, hvor vi deler ud af vores viden om blandt andet disse SEO optimeringer.

Har du spørgsmål udover dette, så er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi står altid til rådighed.

FAQ

 Hvad er SEO?

Selve navnet, søgemaskineoptimering, beskriver faktisk meget præcist, hvad du skal foretage dig inden for SEO. Det er nemlig her du optimerer din side ud fra en masse faktorer, så du kan komme højest op på Googles søgeresultater. Ligger du blandt de øverste, er der langt større chance for, at dit resultat bliver klikket på.

 Hvorfor er SEO vigtigt?

SEO har den væsentlige fordel (modsat den betalte annoncering), at alle kliks ind til din hjemmeside er helt gratis. Du behøver derfor ikke at investere større beløb, selvom du gerne vil ligge i toppen af de organiske resultater. De organiske resultater ligger lige under de betalte og kan, for mange, godt betyde mere troværdighed. Det kan det, fordi man netop ikke har betalt sig til at ligge der. Langt de fleste organisk resultater, ligger der, fordi de er rigtig relevante for netop den søgning der er foretaget.

 Kan man selv lave SEO?

Ja, det kan man sådan set godt. Man skal dog lige huske på, at de SEO eksperter der sidder ude i diverse bureauer og virksomheder, har mange års erfaring med netop søgemaskineoptimering. Så om du kan forvente helt præcist de samme resultater, og på samme tid, er måske et bedre spørgsmål, end om du selv kan lave det.

 Hvad koster det at få lavet SEO?

Det er meget forskelligt, afhængig af bureau og konkurrence på dine søgeord. Det kan koste alt fra 500 kr. i måneden op til 20.000 kr. i måneden og nogle gange endda flere hundredetusinde. Det hele handler om konkurrencen, budgettet og hvad du får igen for denne SEO. Vi udfører normalt SEO imellem 1.200 kr. og 10.000 kr. i måneden.

 Hvornår kan jeg forvente resultater?

SEO bliver aldrig en kortsigtet strategi og en disciplin, hvor du kan forvente hurtige resultater. Her skal du have en strategi for minimum 6 måneder og gerne endnu længere frem, da det afhængig af konkurrencen kan tage mange måneder at rangere placering 1.

Trine Høegh
Team Leader SEM
th@aveo.dk 70 40 40 50
Sidst opdateret:
04 / 10 / 2023
SEO