En URL (Uniform Resource Locator) er en unik adresse til en hjemmeside.
En URL er internettets måde at finde og komme rundt på sider og få informationer på. Tænk på en URL som koordinater i den digitale verden, der fører dig direkte til den hjemmeside, du gerne vil besøge.
Den her artikel er for dig, der ønsker at forstå de digitale adresser bedre, uanset om du er nybegynder eller erfaren.
URL’ens anatomi
For at kunne navigere effektivt på internettet er det vigtigt at forstå de forskellige dele, der udgør en URL.
En URL består af flere komponenter, hver med deres eget formål, som bruges til at lede brugeren hen til den side de ønsker.
Lad os komme med et eksempel på, hvordan en URL kan se ud:
https://www.eksempel.dk/artikler/index.html?søg=kaffe
- https er protokollen, der sikrer den krypteret forbindelse
- www.eksempel.dk er domænenavnet
- /artikler/index.html er stien, der peger til en specifik side
- ?søg=kaffe er en query string, der sender data til serveren
Sammenspillet mellem de forskellige dele af URL’en er vigtig at forstå og gøre struktureret. Det hjælper både din SEO og brugervenligheden på din hjemmeside.
Protokol
Protokollen viser hvilken metode browseren bruger til at kommunikere med webserveren. Der findes forskellige typer protokoller, men de mest almindelige er:
- http: Er en protokol der bruges til at overføre data.
- https: Er en sikker version af http, der krypterer dataoverførsel, som beskytter brugerens information ved brugen af et SSL certifikat
Domænenavn
Når du besøger en hjemmeside, er det domænenavnet, du skriver i søgefeltet.
Domænenavnet er opdelt i to dele. Den første del, som kaldes Second-Level Domains, er hjemmesidens navn, som ofte er det samme navn som din virksomheds navn.
Den sidste del, kaldet Top-Level Domains, er hvor du finder endelser som: .com, .org, .dk eller .net. Disse endelser hjælper med at lokalisere og kategorisere din hjemmeside.
Sti
Stien, som også kaldes en path, fastlægger den nøjagtige side, du ønsker at besøge på en hjemmeside. På den måde kan du som bruger komme direkte hen til det indhold, du ønsker at se.
F.eks. hvis du ønsker at se Aveos skønne team, ville stien være /teamet/
Query strings
Query strings begynder med et spørgsmålstegn (?) og bruges til at sende bestemte oplysninger til webserveren. De kan inkludere søgeparametre, brugeridentifikation eller andre data, der påvirker, hvad der vises på den side, du beder om.
Typer af URL’er
At komme rundt på internettet afhænger i høj grad af URL’er, som fungerer som digitale adresser og fører os til bestemte steder og ressourcer online. Det er vigtigt at forstå de forskellige typer URL’er og brugen af subdomæner for at skabe en brugervenlig oplevelse på hjemmesider og webshops.
Absolutte URL’er
En absolut URL er en fuldstændig internetadresse, der har alle de oplysninger, der er nødvendige for at finde en bestemt ressource.
Absolutte URL’er er hele internetadresser, der indeholder alle oplysninger, du har brug for for at finde en specifik side. De indeholder typisk en protokol, et domænenavn, en sti og muligvis en query string. De bruges ofte til at linke til eksterne ressourcer.
Eksempel: “https://www.example.com” eller “https://www.example.com/folder/page.html?query=123”
Relative URL’er
Relative URL’er viser en resources placering i forhold til en hjemmeside eller mappestruktur uden at bruge det fulde domænenavn. De er perfekte til interne links på en hjemmeside, da de gør vedligeholdelsen lettere og mere fleksibel.
Eksempel: “folder/page.html” eller “/folder/page2.html”
Subdomæner
Man kan argumentere for, at subdomæner falder under kategorien ‘domæner’, men det er helt sikkert stadig værd at nævne her, da du sagtens kan støde på dem ude på nettet.
Subdomæner fungerer som opdelinger inden for et domæne, der tillader organisering og strukturering af indhold på en måde, der både er logisk og brugervenligt. De bruges ofte til at adskille forskellige sektioner eller tjenester inden for en større hjemmeside.
Eksempel: “blog.example.com” eller “shop.example.com”
Sikkerhed og URL’er
Internettet bliver en større del af vores dagligdag, og derfor er det også blevet vigtigere at have en sikker forbindelse til de URL’er, vi besøger. Sikkerhedsforanstaltninger omkring URL’er er meget vigtige, så vi både beskytter brugere og data mod mulige trusler.
HTTPS over HTTP
Brugen af HTTPS (Hypertext Transfer Protocol Secure) over HTTP er en af de mest grundlæggende og vigtige sikkerhedsforanstaltninger. HTTPS krypterer data, der sendes mellem brugerens browser og websitet, hvilket sikrer, at følsomme oplysninger som passwords og kreditkortoplysninger forbliver private og sikre.
Fordele ved HTTPS
- Kryptering af data til beskyttelse af brugeroplysninger
- Bekræftelse af webstedets identitet for at forhindre “man-in-the-middle”-angreb
- Forbedring af brugerens tillid til webstedet og dets sikkerhedsforanstaltninger
Farerne ved phishing-angreb
Phishing-angreb sker, når nogen prøver at efterligne ægte hjemmesider med link. De vil have dig til at tro, du er på en sikker side, så de kan lokke personlige oplysninger ud af dig.
Sådan finder du ud af, hvilke links er sikre og hvilke er usikre:
- Tjek for HTTPS i URL’en for at sikre, at forbindelsen er sikker
- Vær opmærksom på stavemåder i domænenavnet, det kan indikere en falsk URL
- Undersøg URL’ens struktur for unødvendige eller mistænkelige query strings, der kan være et tegn på forsøg på phishing
Ændring af URL’er og dets konsekvenser
Når du ændrer URL-strukturen på din hjemmeside, kan det påvirke både SEO og brugervenlighed, både positivt og negativt. Hvis du overvejer at ændre URL-strukturen, er det vigtigt at gøre det på en måde, der giver flere fordele end ulemper. Hvis du ikke gør det korrekt, kan det resultere i døde links og tab af placering i søgeresultaterne.
Når skift af URL’er giver mening
Det kan være en god idé at ændre din hjemmesides URL-struktur i mange tilfælde. Især hvis ændringerne gør din hjemmeside mere SEO-venlige eller brugervenlig ved at tilføje relevante søgeord, forkorte dem eller gøre dem mere beskrivende. Det kan virkelig gøre en forskel for, hvordan din hjemmeside bliver set og brugt.
Her er nogle ting, du skal være opmærksom på:
- Døde links: Når du ændrer URL’er uden at omdirigere dem korrekt, kan det føre til døde links, som er dårligt for brugeroplevelsen og din hjemmesides troværdighed.
- SEO konsekvenser: Hvis du ikke planlægger ændringerne i URL-strukturen ordentligt, kan du ende med at miste placeringen i søgeresultaterne for nogle af dine søgeord, fordi de links, der peger på din hjemmeside, ikke længere virker.
For at sikre, at ændringen af URL’erne gavner din SEO, kan du følge de her trin:
- Fortæl søgemaskiner, at en side permanent er flyttet til en ny URL ved at bruge 301 redirects. Det betyder at både en bruger og søgemaskinerne kommer hen til den URL, når de klikker på det gamle link.
- Sørg for, at alle interne links peger på de nye URL’er for at undgå døde links eller redirect chains, hvilket giver en bedre navigation for brugerne.
- Overvåg trafik og placeringer for søgeord efter ændringen af URL’erne. Det er vigtigt at holde øje med, om noget går galt efter ændringerne.
FAQ
Er det nødvendigt at inkludere “www” i mine URL’er for bedre SEO?
Nej, det er ikke nødvendigt at inkludere “www” i dine URL’er for SEO-formål. Det vigtigste er at vælge en version (www eller ikke-www) og konsistent anvende det gennem hele dit website for at undgå duplicate content issues.
Skal alle sider på min hjemmeside have en unik URL?
Ja, hver side på din hjemmeside skal have en unik URL for at sikre, at brugere og søgemaskiner kan adskille og tilgå hver side individuelt. Det er afgørende for korrekt indeksering og for at undgå duplicate content.
Er der forskel på URL-case sensitivity, og hvordan påvirker det adgangen til en side?
Ja, på visse servere (især dem, der kører på UNIX-baserede systemer) er URL’er case sensitive, hvilket betyder, at `Example.com/Page` og `Example.com/page` kan betragtes som to forskellige sider. For at undgå forvirring og sikre konsekvent adgang, er det bedst at holde sig til enten udelukkende små bogstaver i dine URL’er.
Hvordan påvirker URL-længden en websides delbarhed på sociale medier?
Korte URL’er er mere tiltalende og håndterbare, når det kommer til deling på sociale medier, da lange URL’er kan virke overvældende og kan blive afkortet automatisk. Du kan gøre dine URL’er kortere ved hjælp af dette gratis værktøj.